Identitetsfest & 
japansk tema til
3daysofdesign

I april lancerede vi den nye visuelle identitet for House of Finn Juhl i Milano med ønsket om at løfte brandet til et højere niveau. Vi er nu ved at være i mål med lanceringen, og vi glæder os over den positive respons, vi har modtaget. 

Identitetsfest og japansk tema til 3daysofdesign

Imens 3daysofdesign er blevet en mere og mere populær designbegivenhed, valgte vi i år at tage mere end én location i brug og satse målrettet på at invitere til Finn Juhl events, der var lidt udover det sædvanlige.

I Frederiksgade 1, hvor en række designvirsomheder holder til, genskabte og installerede vi vores stand fra messen i Milano - Salone del Mobile. Med over tre-meter høje reoler kunne man således betragte møblerne nedefra og på den måde få en fornemmelse af det store konstruktionsarbejde, der ligger bag hvert enkelt møbel. Vores to modige relanceringer Modern Art Chair og FJ 64 var selvfølgelig også mulige at få et nærmere kig på.

Japansk fest kajen

Fredag d. 2 juni rykkede vi ned på Nordre Toldbod, hvor vi sammen med vores forhandler Galleri Feldt / House of Finn Juhl Copenhagen fejrede vores tætte forbindelser til Japan. Med Ramen suppe, lokalt-bryggede øl og forårstoner fra DJ'en indbød vi til japansk fest på kajen!

Nåede du ikke forbi til dette års 3daysofdesign? Så husk at kigge forbi os næste år.