Pelikanstol
Pelikanstol - Finn Juhl
Pelikanstol - Finn Juhl
Luk X

/

Pelican Chair
Pelican Chair

Pelikanstol 1940

Pelikanstol 1940

PELIKANSTOL

Finn Juhls kærlighed til den frie og skulpturelle kunst afspejler sig tydeligt i Pelikanstolen. Den overpolstrede lænestol er vel nok dét af Finn Juhls møbler, der var mest forud for sin tid. Da den blev præsenteret på Snedkerlaugets udstilling i 1940, stak den ud med sine aparte former og tykke ben. Finn Juhl navngav normalt sine møbler med numre, der forholdt sig til året, hvori de var tegnet, men over tid kom kælenavnet "Pelikanen" til at hænge fast. 

Se flere billeder

OM PELIKANSTOLEN

Der blev kun produceret ganske få eksemplarer, og stolen gik nærmest i glemmebogen, indtil vi genopdagede den og valgte at relancere den i 2001. Stolens karakteristiske, bløde og organiske form er som en krop, der holder om kroppen. Man sætter sig og får et venligt kram. Som mange af Finn Juhls senere værker indbyder Pelikanstolen også til flere behagelige måder at sidde på.

Den skulpturelle stol passer godt til nutidens interiører og står helt perfekt sammen med Pelikanbordet, tegnet samme år, og sin nære slægtning Poetsofaen, fra 1941.

Pelikanstolen produceres i to versioner – en med knapper og en uden. Stolen leveres med en løs hynde og er med håndsyet betræk i stof eller læder. Benene fås i teak, eg, valnød eller sortmalet.

Se flere billeder

Produktinfo

Kategori

Stol

Design

Finn Juhl

Årstal

1940, relanceret i 2001

Materialer

Ben: Valnød, teak, eg eller sortmalet
Polstring: Stof eller læder

Dimensioner

Størrelse: B 85cm x D 76cm x H 68cm
Sædehøjde: 37cm