Væg Sofa Finn juhl
Væg Sofa Finn juhl
Luk X

/

Wall Sofa Detail
Wall Sofa

Vægsofa1950

Vægsofa1950

VÆGSOFA

Finn Juhl brugte denne sofa i flere af sine kendte indretninger. Blandt andet i Villa Aubertin på Lolland, som han tegnede i 1952, og i Nordenfjeldske Kunstindustrimuseum i Trondheim i Norge, hvor han fik til opgave at indrette et udstillingsrum med moderne møbler og kunsthåndværk, der repræsenterede interiørstilen i 1952.

Finn Juhls overpolstrede møbler fra 1940’erne og 1950’ernes begyndelse er dybt originale. Ingen andre designere gik så radikalt til værks og udtrykte tidens moderne skulpturelle formsprog i en møbelkunst, med en næsten fuldkommen surrealistisk sansning.

Se flere billeder

Om Vægsofaen

Vægsofaen fra 1950 er ikke bare et godt eksempel på Finn Juhls inspiration fra den moderne frie kunst, men også på hans lyst til at ophæve tyngdekraften og skabe bevægelse. Den asymmetriske overpolstrede ryg svæver, nærmest som en René Magritte-agtig sky, hen over det ligeledes svævende sæde, båret og bundet sammen af et næsten usynligt stel. Den særlige udformning af ryggen er tilpasset den menneskelige krop og gør det muligt at sidde eller ligge bekvemt på flere måder.

Sofaen leveres med håndsyet polsterarbejde i stof. Stellet, der består af pulverlakerede stålrør i lys grå, monteres til væggen - heraf sofaens navn.

Se flere billeder

Produktinfo

Kategori

Sofa

Design

Finn Juhl

Årstal

1950, relanceret i 2007

Materialer

Stel: lysegrå, buet ramme i pulverlakeret stålrør.
Polstring: Stof.

Dimensioner

Størrelse: B 192cm x D 80cm x H 102cm
Sædehøjde: 37cm