3 Days of Design 2022
Til 3daysofdesign 2022, afslørede vi et af Finn Juhls mest ekstravagante møbler, Whiskystolen, og lancerede samtidig en elegant og moderne møbelserie af designeren Jonas Lyndby Jensen. Vores showroom i indre København satte scenen for årets lanceringer, der blev fejret med en række forskellige events.
Relancering af Finn Juhls extravagante Whiskystol
I 1948 designede Finn Juhl en ekstravagant stol med en helt særlig funktion, designet til at holde et glas whisky. Finn Juhls Whiskystol blev derfor lanceret sammen med Stauning Whisky, der satte stemningen med Manhattan drinks.
Whiskystolen er kendetegnet ved Finn Juhls kunstneriske sans for formgivning, funktioner og detaljer. Den produceres i amerikansk valnød og polstres i læder og/eller tekstil. Stolen har desuden karakteristiske messingfødder og en håndlavet bakke i poleret messing. Ved køb af Whiskystolen medfølger et unikt mundblæst glas, specielt udviklet til stolen af glasmager Mikkel Yerst. De første 250 solgte stole nummereres og der vil til disse ligeledes medfølge en limiteret og nummereret flaske tørverøget Single Malt, lagret på et Amarone vinfad fra Stauning Whisky.
Håndværk & kombucha - den nye moderne møbelserie 'Åkande'
Besøgende kunne møde designeren Jonas Lyndby Jensen, tidligere vinder af Finn Juhl-prisen, da han sammen med os lancerede sin nye moderne møbelserie 'Åkande'. Serien indeholder et sidebord, to skamler og et skrive bord og er det perfekte supplement til Finn Juhls ikoniske møbler. Alle fire møbler er kendetegnet ved en elegant kantdetaljering, der giver associationer til et åkandeblad. Det fine håndværk i den nye serie gik hånd i hånd med en velfermenteret Glou Glou kombucha.
Udover møbellanceringerne, udstillede den tyske kunstner Marco Reichert, der i Danmark repræsenteres af Galleri Benoni, sine værker i en soloudstilling i vores showroom under 3daysofdesign. Marco Reichert bor og arbejder i Berlin. Hans værker beskæftiger sig med en flerlagsoverflade af geometriske og organiske former påført rå lærreder.
Den aktuelle udstilling i showroomet kan ses i løbet af sommeren indenfor vores almindelige åbningstider mandag-torsdag 10:00 - 14:30 og fredag 10:00 - 13:00.
Vi ser frem til at byde dig velkommen til 3daysofdesign 2023.