Udstillingen ‘House of Taste: Art in Life, Life in Art’ på D MUSEUM i Seoul | House of Finn Juhl

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær den første til at modtage seneste nyt om produkter, kommende begivenheder og hvad der sker i Finn Juhls univers.

Tilmeld
Nyheder og stories | D MUSEUM i Seoul

Udstillingen ‘House of Taste: Art in Life, Life in Art’ på D MUSEUM i Seoul

I anledning af D MUSEUMs 10-års jubilæum har museet åbnet udstillingen ‘House of Taste: Art in Life, Life in Art’, der kan opleves fra den 15. november 2024 til den 18. maj 2025. Udstillingen udforsker mødet mellem kunst og hverdagsliv med temaet “personlige huse” og præsenterer 300 værker af 70 internationalt anerkendte kunstnere og designere.

Udstillingen er opbygget som tre temaopdelte huse, hvor besøgende kan opleve værker af kunstnere som Kim Hwan-ki, Park Seo-bo, Picasso og Calder. Derudover vises ikoniske møbler af Jean Prouvé og Finn Juhl. Hvert hus tager udgangspunkt i individuelle persontyper. På den måde, er der skabt forskellige stemninger på hver etage.

På øverste etage er et helt hus dedikeret til Finn Juhl. Her kan man opleve en imponerende samling, der spænder fra vintagemøbler til vores relancerede klassikere samt moderne kunstværker. Udstillingen hylder Finn Juhls tidløse æstetik og hans store betydning for designhistorien.

Formålet med udstillingen er en gentænkning af vores hverdag - gennem en kunstnerisk optik. I tråd med museets filosofi,  om at skabe uventede øjeblikke i dagligdagen, viser udstillingen, hvordan kunst kan harmonere med omgivelserne frem for at stå alene. Resultatet er en flerdimensionel og personlig oplevelse.

D MUSEUM, Seoul

Udstillingsdetaljer

Datoer: 15. november 2024 – 18. maj 2025
Sted: D MUSEUM, 83-21 Wangsimni-ro, Seongdong-gu, Seoul

Genre: Design, møbler, illustration, maleri og fotografi
Arrangør: DAELIM CULTURAL FOUNDATION
I samarbejde med: DL E&C, DL Construction, DL Holdings
Sponsorer: Hyundai Marine & Fire Insurance, Samsung Fire & Marine Insurance, Kyobo Life Insurance
Støttet af: DAELIM Co., Ltd., DAELIM B&Co., DUOMO, Infini, House of Finn Juhl Seoul, HYUNWOO DESIGN, Sungjisteel, HYUNDAI LIVART, Hanil, Eagon Industrial Co., Ltd., Museum of Modern Kitchen, HANSSEM, SOFT CORNER, KwangJuYo, ALTO, LG Electronics

Et af de tre museumslokaler før opbygningen af udstillingen ‘House of Taste: Art in Life, Life in Art’ på D MUSEUM i Seoul. Hver etage består af ét stort rum på 25x25 meter med hele 6 meter til loftet.
Følg os på Instagram
@houseoffinnjuhl