Udstillingen ‘The Life we’ve Shared’ af Openhouse på Side Gallery i Barcelona | House of Finn Juhl

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær den første til at modtage seneste nyt om produkter, kommende begivenheder og hvad der sker i Finn Juhls univers.

Tilmeld
Nyheder og stories | Side Gallery Openhouse

Udstillingen ‘The Life we’ve Shared’ af Openhouse på Side Gallery i Barcelona

Den først udgivelse af magasinet Openhouse i 2014 var inspireret af filosofien; ”det liv, vi deler”. Netop dét tema afspejler virkeligheden for magasinets ejere Andrew Trotter og Mari Luz Vidal. I deres lejlighed i Barcelona levede de filosofien ud – de åbnede den op for en lang række kulturelle begivenheder og bød alle velkommen, der ønskede at deltage. På den baggrund blev magasinet Openhouse etableret. Magasinet skulle være mere end blot et fysisk magasin – det skulle være et fælleskabsfordrende projekt, der indbød til interaktion.

Derfor var det også oplagt at fejre magasinets 20-års jubilæum med en udstilling med teamet ‘The Life we’ve Shared’ som omdrejningspunkt. Inkluderet i udstillingen var et bredt udvalg af Finn Juhls design, såsom Whiskystolen, Pelikanstolen, Høvdingestolen og Poetsofaen.

I udforskningen af ideen om ”det delte liv”, samarbejdede Openhouse med stylisten Charlotte Taylor på Side Gallery i Barcelona for at skabe udstillingen.

På Side Gallery skabte Charlotte Taylor et unikt miljø, hvor de besøgende blev inviteret ind til at opleve sfæren mellem det private og det offentlige rum. Installationen manifestererede Openhouse’s kernekoncept og illustrerede, hvordan skæringspunkterne mellem det personlige, det professionelle og det fællesskabsmæssige liv kan fremhæves.