April Coffee, København | House of Finn Juhl

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær den første til at modtage seneste nyt om produkter, kommende begivenheder og hvad der sker i Finn Juhls univers.

Tilmeld
Projekter & referencer | April Coffee, København

April Coffee

Kvalitet er nøgleordet for April Coffee; et specialristeri med tilhørende kaffebar forankret i København og med en vision om at udvikle den måde kaffe ristes på. Det er ikke en typisk kaffebar med overfyldte borde og gæster, der arbejder ved deres laptops. Med en minimalistisk indretning, der består af udvalgte møbler fra Finn Juhl kollektionen, fører rummet tankerne hen på et galleri eller et sofistikeret japansk hjem. Velkommen indenfor.

Et fint kig gennem rummet hos April Coffee. På billedet ses Finn Juhls ikoniske Pelikanstol sat sammen med det tilhørende Pelikanbord. I baggrunden kan man spotte Finn Juhls Panelsystem, der fungerer som en dekorativ baggrund for Finn Juhls Karmstole, der er placeret rundt om Nyhavn spisebordet.
Hver dag udvælger holdet bag April Coffee deres favoritkaffe til at dele med kaffebarens kunder. Hver enkelt kaffe er blevet testet, brygget, smagt og evalueret i to dage, før de serverer den.
Det første møbel, der møder øjet, når man træder indenfor i kaffebaren, er Finn Juhls simple, men elegant Japansofa fra 1957 polstret i et klart, sennepsgult tekstil.

Grundlæggeren Patrik Rolf er oprindeligt fra Göteborg i Sverige, men han flyttede til København og startede April Coffee. Han tror på, at hvor du er betyder noget, da det former dig som person og virksomhed. Derfor holder April Coffee til i København. Kaffebaren og produkterne er en forlængelse af deres fortolkning af byen. Forbindelsen til byens arv og April Coffees kompromisløse respekt for kvalitet er ikke kun tydelig i deres produkter, men kan også findes i den omhyggeligt udførte indretning. Interiøret skaber en perfekt harmoni mellem japansk filosofi og dansk håndværk kombineret med en moderne, men varm æstetik.

”Finn Juhl repræsenterer Danmark, og da vi er en virksomhed, der er baseret i København, ønskede vi at understrege det og give danskerne noget, de kan relatere til. Møblerne går godt i spænd med vores vigtigste værdi – kompromisløs kvalitet,” forklarer Patrik (citeret i Nordic Style Mag, 27. juli 2020).

Interiøret

Dansk design møder japansk æstetik

Indretningen er udført med en utrolig sans for detaljerne og kombinerer danske og japanske indflydelser. Det slanke, sofistikerede rum minder om en kombination af et kunstgalleri og en sofistikeret japansk stue.

Når man træder ind i butikken, er det første møbel, der møder øjet, Finn Juhls enkle, men elegante Japansofa fra 1957 polstret i et tekstil med en klar, sennepsgul farve. Sofaen er sat sammen med det organisk formede Øjebord fra 1948 og Bordbænken med messingdetaljer designet i 1953.

Karmstole med polstret sæde placeret rundt om Nyhavn spisebordet. Bagved ses det karakteristiske Panelsystem.
”Vi ynder at tro på, at historierne bag vores kaffebars mange karakteristiske kendetegn hænger sammen med vores tilgang til kaffe. Det er vigtigt for os, at alt i rummet repræsenterer det, vi tror på – kvalitet,” siger Patrik, grundlægger af April Coffee (citeret i Nordic Style Mag, 27. juli 2020).

Store træoverflader fra Finn Juhls Panelsystem står i smuk kontrast til det lysegrå gulv, mens strejf af gul og blå lyser rummet op og får det til at fremstå mere hjemligt.

I tråd med det japanske tema, er en traditionel japansk ”Norem” blevet designet og håndfarvet på en af de sidste tilbageværende indigofarme i Japan. Tekstilet er en anelse gennemsigtigt og opdeler rummet på diskret vis, hvilket sikrer privathed uden at rummet lukkes af.

Finn Juhls Japansofa polstret i et stærkt sennepsgult tekstil står i smuk kontrast til det farveneutrale rum.
Finn Juhls Panelsystem bruges til at vise de mange forskellige typer af kaffe, der er tilgængelige hos April Coffee.
Udforsk møblerne

Finn Juhl modeller i projektet

Indretningen hos April Coffee består af et bredt udvalg af møbler fra Finn Juhl-kollektionen. Klik dig igennem alle møblerne nedenfor for at dykke ned i historien bag tilblivelsen af de enkelte modeller og find inspirerende, fængslende billeder sammen med praktisk information om materialer og tilgængelige størrelser.