46 Armstol 1946
46 Armstol
Denne stol er én af de smukkeste stole fra Finn Juhls hånd, oprindeligt tegnet for snedkermester Niels Vodder i 1946 til Snedkerlaugets udstilling. I 1953 modificerede Finn Juhl stolen i en enklere og mere aerodynamisk udgave for det daværende firma Bovirke. Det er denne udgave, som vi har valgt at relancere.
Om 46 Armstolen
Finn Juhl har med 1953-udgaven af 46-stolen klart haft til hensigt at give stolen mere lethed ved, som på 45-stolen, at adskille det bærende fra det bårne. Ligesom 45-stolen og Høvdingestolen er 46-stolen eksponent for noget af det ypperste inden for moderne dansk møbelkunst, der stadig fremstilles i en enestående håndværksmæssig kvalitet.
46-stolen leveres i eg eller valnød og med betræk i stof eller læder. Stolen fås også i en version uden armlæn.
Produktinfo
Kategori
Stol
Design
Finn Juhl
Årstal
1946, relanceret i 2008
Materialer
Stel: Valnød, eg
Polstring: Stof, læder
Dimensioner
B: 62 cm
D: 53 cm
H: 82 cm
Sædehøjde: 44 cm
Produktkort
CAD