Poetsofa 1941
Poetsofa
Den lille topersoners sofa blev vist på Snedkerlaugsudstillingen i 1941, og bør betragtes som en videreudvikling fra Pelikanstolen, som blev vist frem året før. Polstringen er, efter tidens forhold, særdeles slank, og følger Finn Juhls idé om at skabe gode funktionelle møbler, som kan bruges i mindre lejligheder.
Poetsofaen er også et af Finn Juhls eksperimenter, som han tegnede til sit eget hjem. På snedkerlaugsudstillingen havde Finn Juhl ophængt et par gipsrelieffer af kunstneren Sigurjón Ólafsson, der angav slægtsskabet til samtidens kunst. Sofaen er som en omfavnende krop til to personer, der sidder umådeligt godt, men også så tæt, at man let kommer til at trække på smilebåndet.
Om Poetsofaen
Den lille sofa fik først sit navn i 1959, da den optrådte i en populær tegneseriestribe i Politiken, skabt af Jørgen Mogensen, ved navn ”Poeten og Lillemor”. Den handlede om en ung digter, der ofte lå på netop denne sofa og reflekterede over livets tildragelser.
Poetsofaen leveres i samme udførsel som Pelikanstolen - med håndsyet betræk i stof eller læder og med ben i teak, eg, valnød eller sortmalet.
Produktinfo
Kategori
Sofa
Design
Finn Juhl
Årstal
1941, relanceret i 2001
Materialer
Ben: Valnød, teak, eg eller sortmalet
Polstring: Stof eller læder
Dimensioner
Størrelse: B 136cm x D 80cm x H 87cm
Sædehøjde: 38cm
Produktkort
CAD