Træ
Massive træmøbler udvikler sig med tiden og opnår en smuk patinering, når de plejes og vedligeholdes korrekt. Træ er et levende materiale og påvirkes derfor af sollys, temperatur og luftfugtighed. Træmøbler bør ikke placeres for tæt på varmekilder såsom brændeovne eller radiatorer. Derudover bør man undgå at udsætte møblerne for direkte sollys over en længere periode. Begge scenarier kan udtørre træet og forårsage revner. Vær opmærksom på ikke at placere vaser eller anden dekoration det samme sted på overfladen i længere tid ad gangen, da det kan føre til misfarvninger, der vil være vanskelige at udbedre efterfølgende. Endelig bør det undgås at placere massive træmøbler i rum, hvor luftfugtigheden svinger meget.
Træets overflade holdes ren med en tør, blød klud. I tilfælde af lette pletter, brug da en fugtig, blød klud, der er hårdt opvredet i rent, lunkent vand. Er overfladen særligt snavset, kan du tilsætte sæbespåner til vandet. Hvis der spildes væske på overfladen, skal det straks tørres af, da det kan efterlade mærker og forårsage skader eller misfarvning af træet. Brug aldrig skrappe rengøringsmidler, kemikalier, ståluld eller lignende, da det kan beskadige træet.
Vi anbefaler at vedligeholde massive træmøbler ved at påføre et tyndt lag olie, alt efter placering og anvendelse. Olie skal dog kun påføres, når det er nødvendigt, for eksempel hvis overfladen ser tør eller kedelig ud eller er synligt plettet. Vi anbefaler at påføre ny olie maksimalt 1-2 gange om året. Brug altid den samme type olie, som møblerne oprindeligt er blevet behandlet med.
ADVARSEL: Svampe eller klude, der er brugt til at påføre olie kan selvantænde og skal derfor bortskaffes på omhyggelig vis. De kan endda selvantænde, selvom de ligger udenfor. Opbevar dem i en lufttæt beholder af metal, glas eller plast sammen med en lille mængde vand.
Tør træoverfladen af med en fugtig, blød klud, der er hård opvredet i rent, lunket vand. Der kan tilsættes sæbespåner til vandet for at fjerne eventuelle pletter. Lad overfladen tørre helt, inden du påfører olien. Hvis der stadigvæk er pletter eller snavs efter du har rengjort møblet, kan du forsigtigt slibe træoverfladen med ekstra fint sandpapir, minimum korn 240. Sørg for kun at arbejde i træstrukturens længderetning. Husk at tørre overfladen af med en tør, blød klud for at fjerne støv fra slibningen. Hæld en lille mængde olie på en ren og blød svamp eller klud og påfør olien i et let og jævnt lag på alle træoverflader. Når du arbejder med olien, skal du være opmærksom på kun at arbejde i træstrukturens længderetning. Lad olien trække ind i træet i cirka 15 minutter. Tør derefter overfladen af med en ren og blød klud for at fjerne overskydende olie. Lad møblet tørre i mindst 24 timer. Sørg for at olien er absorberet i træet og at overfladen er helt tør, inden du tager møblet i brug igen. Sørg for, at der ikke kommer olie på tekstilet, hvis du oliebehandler et polstret møbel.
ADVARSEL: Svampe eller klude, der er brugt til at påføre olie kan selvantænde og skal derfor bortskaffes på omhyggelig vis. De kan endda selvantænde, selvom de ligger udenfor. Opbevar dem i en lufttæt beholder af metal, glas eller plast sammen med en lille mængde vand.
Daglig pleje kan ske ved at tørre træets overflade af med en tør, blød klud. Brug en fugtig klud, der er hårdt opvredet i rent, lunket vand i tilfælde af lette pletter. Hvis overfladen er særlig snavset, kan du tilsætte sæbespåner til vandet. Brug aldrig skrappe rengøringsmidler, kemikalier, ståluld eller lignende, da det kan beskadige den malede overflade.
Overfladen holdes ren med en tør, blød klud. I tilfælde af lette pletter, brug da en fugtig, blød klud, der er hårdt opvredet i rent, lunkent vand. Hvis overfladen er særlig snavset, kan du tilsætte sæbespåner til vandet. Hvis der spildes væske på overfladen, skal det straks tørres af, da det kan efterlade mærker og forårsage skader eller misfarvning af træet. Brug aldrig skrappe rengøringsmidler, kemikalier, ståluld eller lignende, da det kan beskadige træets overflade. Vær opmærksom på ikke at placere vaser eller anden dekoration det samme sted på overfladen i længere tid ad gangen, da det kan føre til misfarvninger, der vil være vanskelige at udbedre efterfølgende.
Vi anbefaler at vedligeholde finerede træmøbler ved at påføre et tyndt lag olie, alt efter placering og anvendelse. Olie skal dog kun påføres, når det er nødvendigt, for eksempel hvis overfladen ser tør eller kedelig ud eller er synligt plettet. Vi anbefaler at påføre ny olie maksimalt 1-2 gange om året. Brug altid den samme type olie, som møblerne oprindeligt er blevet behandlet med. Møbler i finér kan påføres olie på samme måde som møbler i massivt træ, dog anbefaler vi, at du ikke sliber finerede møbler, da det kan beskadige overfladen.
ADVARSEL: Svampe eller klude, der er brugt til at påføre olie kan selvantænde og skal derfor bortskaffes på omhyggelig vis. De kan endda selvantænde, selvom de ligger udenfor. Opbevar dem i en lufttæt beholder af metal, glas eller plast sammen med en lille mængde vand. Vi fraråder at slibe finerede møbler.
Læder
Læderet kan holdes rent ved at tørre overfladen af med en blød og tør klud. Forsøg at undgå pletter. Dette læder tager imod vand, fedt og smuds og man bør acceptere, at pletter er en del af læderets udtryk. Pletter udjævnes over tid og bliver en del af den naturlige patina.
Sker en alvorlig skade, der pletter læderet ved et uheld som f.eks. et spildt glas rødvin, er det vigtigt at bløde pletten op med rent vand eller danskvand – ikke kun selve pletten, men hele møblets læderoverflade. Lad det tørre helt, før du tager møbler i brug igen. Pletten forsvinder ikke, men over tid vil den udjævnes.
Til ekstraordinær rengøring, kan særlige sæbespåner, kaldet ”Cava-Ox” benyttes til skånsom vask af læderet. Følg altid instruktionen på produktet omhyggeligt og sørg for at behandle hele møblets læderoverflade. Hvis ikke, vil der komme et tydeligt mærke på læderet.
Vi anbefaler, at du vedligeholder vegetal læder med naturligt ufarvet læderfedt eller voks, der er baseret på bivoks og specielt fremstillet til at behandle ufarvet, naturligt læder. Følg altid instruktionen på produktet omhyggeligt. Læderfedt og voks kan benyttes for tidligt, da det i så fald vil tilføre vigtig fugt, fremhæve garvningen og efterlade læderet med en varmere farvenuance.
Møblerne bør ikke placeres for tæt på varmekilder som brændeovne og radiatorer. Undgå at udsætte møblerne for direkte sollys over en længere periode, da læderet er følsomt over for sollys. Begge scenarier kan udtørre læderet og medføre, at farven falmer. Undgå at læderet kommer i kontakt med skarpe genstande og brug aldrig skrappe rengøringsmidler eller kemikalier, da de kan beskadige læderet. Vær opmærksom på, at tekstilfarve fra ikke-farveægte tøj som eksempelvis nye jeans, kan farve de det rene, naturlige læder og forårsage permanent misfarvning.
Brug en tør, blød klud til at tørre overfladen af ved almindelig rengøring. I tilfælde af pletter, brug da en blød klud, der er hårdt opvredet i rent, kogt vand, der er kølet ned til stuetemperatur. Hvis der spildes væske, skal det straks tørres af, da det kan efterlade mærker på overfladen og forårsage skade eller misfarvning af læderet. Sørg altid for, at hele fladen tørres af, for at undgå skjolder. Ved behov for yderligere vedligehold, kan der anvendes læderrens, fedt eller voks, der baseret på bivoks. Brug altid produkter, der er specielt fremstillet til ubehandlet anilin læder og vær opmærksom på altid at følge instruktionerne på produktet omhyggeligt.
Undgå at udsætte lædermøblerne for direkte sollys over en længere periode, da læderet er følsomt over for sollys. Undgå at placere møbler for tæt på varmekilder som brændeovne og radiatorer. Begge scenarier kan udtørre læderet og medføre, at farven falmer. Undgå at læderet kommer i kontakt med skarpe genstande og brug aldrig skrappe rengøringsmidler eller kemikalier, da de kan beskadige materialet. Vær opmærksom på, at tekstilfarve fra ikke-farveægte tøj kan efterlade mærker på læderet og forårsage permanent misfarvning.
Læderets overflade kan holdes ren ved at benytte en støvsuger med et blødt børstehoved eller ved at tørre overfladen af med en blød, tør klud. I tilfælde af lette pletter, brug da en blød klud, der er hårdt opvredet i rent, kogt vand, der er kølet ned til stuetemperatur. Sørg for, at det er hele fladen, der tørres over for at undgå skjolder. Hvis der spildes væske, skal det straks tørres af, da det kan efterlade mærker på overfladen og forårsage skade eller misfarvning af læderet. Hvis der er behov for yderligere vedligehold, kan der anvendes læderrens eller fedt anvendes. Brug altid produkter, der er specielt fremstillet til anilin læder med en let overfladebehandling og vær opmærksom på altid at følge instruktionerne på produktet nøje.
Lædermøbler bør ikke placeres for tæt på varmekilder som brændeovne og radiatorer. Undgå at udsætte møblerne for direkte sollys over en længere periode. Begge scenarier kan udtørre læderet og medføre, at farven falmer. Undgå at læderet kommer i kontakt med skarpe genstande og brug aldrig skrappe rengøringsmidler eller kemikalier, da de kan beskadige læderet. Vær opmærksom på, at tekstilfarve fra ikke-farveægte tøj kan efterlade mærker på læderet og forårsage permanent misfarvning.
Man bør være yderst forsigtig, når man plejer og vedligeholder Nubuck. Ved almindelig brug vil den bløde og fløjlsagtige overflade ændre udseende over tid. Almindelig rengøring kan gøres ved at støvsuge overfladen på halv kraft med et blødt og rent børstehoved. Dette fjerner støv og snavs fra overfladen. Brug en tør, blød børste specielt fremstillet til at pleje Nubuck for at hjælpe fibrene til at rejse sig og dermed bevare den bløde overflade. Brug af vand og gnidning på vanskelige pletter kan beskadige overfladen på Nubuck læderet. Det vil derfor ofte være at foretrække at lade læderet absorbere lette pletter og lade dem blive en del af den naturlige patina i stedet for at forsøge at fjerne dem.
Møbler polstret i Nubuck bør ikke placeres for tæt på varmekilder som brændeovne og radiatorer. Undgå at udsætte møblerne for direkte sollys over en længere periode. Begge scenarier kan udtørre læderet og medføre, at farven falmer. Undgå at læderet kommer i kontakt med skarpe genstande og brug aldrig rengøringsmidler, vand, sæbe eller læderfedt på Nubuck, da de kan beskadige læderet. Vær opmærksom på, at tekstilfarve fra ikke-farveægte tøj kan efterlade mærker på læderet og forårsage permanent misfarvning.
Denne type læder er overfladebehandlet, hvilket gør læderet yderst slidstærkt og modstandsdygtigt over for vand og pletter. Det er derfor også let at pleje og vedligeholde. Daglig pleje kan gøres ved at benytte en støvsuger med et blødt børstehoved eller ved at tørre overfladen af med en blød klud, hårdt opvredet i rent, kogt vand, der er kølet ned til stuetemperatur. Brug en fugtig, blød klud til at tørre overfladen at læderet af i tilfælde af lette pletter. Hvis overfladen er særlig snavset, kan vandet tilsættes sæbespåner. Sørg for altid at tørre hele overfladen og tør den herefter med en tør, blød klud.
Lædermøbler bør ikke placeres for tæt på varmekilder som brændeovne og radiatorer. Undgå at udsætte møblerne for direkte sollys over en længere periode. Begge scenarier kan udtørre læderet og medføre, at farven falmer. Undgå at læderet kommer i kontakt med skarpe genstande og brug aldrig skrappe rengøringsmidler eller kemikalier, da de kan beskadige læderet.
Tekstiler
Regelmæssig rengøring og vedligeholdelse er med til at bevare tekstilets udseende og forlænge dets levetid. Polstrede møbler samler støv, som slider på tekstilet. Vi anbefaler derfor, at du støvsuger dine polstrede møbler jævnligt, ideelt hver uge. Hvis tekstilet er sart, kan du skåne stoffet ved at støvsuge på halv kraft og benytte en blød børste. For at fjerne eventuelle pletter kan du bruge en klud, der er hårdt opvredet i rent, kogt vand, der efterfølgende er kølet ned til stuetemperatur.
Brug ikke skrappe eller kemiske rengøringsmidler på tekstilerne, da de kan beskadige materialet. Undgå at gnide for meget på pletter, da det kan beskadige overfladen og farven på tekstilet. Husk at lade tekstilet tørre helt, inden du bruger møblerne igen efter rengøring. I tilfælde af skjolder eller vanskelige pletter, anbefaler vi altid at kontakte et professionelt renseri.
Polstrede møbler bør ikke placeres for tæt på varmekilder som brændeovne og radiatorer. Undgå desuden at udsætte tekstilerne for direkte sollys over en længere periode, da det kan forårsage farveændringer.
Uld består af fibre fra fåreuld og er derfor et biologisk nedbrydeligt materiale. Uld ældes med ynde og er et både stærkt og alsidigt materiale med en lang række naturlige fordele. Uldfibre indeholder lanolin, som er et naturligt fedtstof, der er vand- og snavsafvisende. Det er naturligt flammehæmmende og meget slidstærkt. Uld består af kompakte, bløde og åndbare fibre, hvilket gør det til et behageligt materiale, der tilpasser sig rummets temperatur. Uld kan bruges til både blød og hård polstring, men er især velegnet til møbler med organiske former som Finn Juhls, da de elastiske fibre sikrer gode strækegenskaber.
Bemærk, at mange af tekstilerne er sammensat af uld, bomuld, polyester og nylon. Den specifikke mængde af hvert materiale er angivet under hvert enkelt tekstil.
Bomuld er en naturfiber. Frøulden plukkes fra planter og spindes herefter til bomuldsgarn. Da det er en plantefiber, er materialet biologisk nedbrydeligt. Bomuld er kendetegnet ved at være et blødt, behageligt og åndbart materiale – og samtidig yderst holdbart.
Bemærk, at mange af tekstilerne er sammensat af uld, bomuld, polyester og nylon. Den specifikke mængde af hvert materiale er angivet under hvert enkelt tekstil.
Polyester er en syntetisk fiber, og udtrykket dækker over en række forskellige polymere materialer. Fibrene er glatte og fine og har en meget høj slidstyrke. Det er et allergivenligt materiale, der ikke påvirkes af fugt og tåler vask ved høje temperaturer. Derudover er polyester flammehæmmende og kræver ingen kemisk behandling.
Bemærk, at mange af tekstilerne er sammensat af uld, bomuld, polyester og nylon. Den specifikke mængde af hvert materiale er angivet under hvert enkelt tekstil.
Nylon er en syntetisk fiber og er den mest anvendte af de syntetiske polymerer. Nylon har en imponerende høj slidstyrke i forhold til sin vægt. Det er behageligt mod huden og på samme tid blødt og isolerende.
Bemærk, at mange af tekstilerne er sammensat af uld, bomuld, polyester og nylon. Den specifikke mængde af hvert materiale er angivet under hvert enkelt tekstil.
Linoleum
Linoleum er naturligt antistatisk og derfor modstandsdygtigt overfor støv og snavs. Det er derfor yderst let at vedligeholde. Daglig pleje kan ske med en fugtig mikrofiberklud, der er hårdt opvredet i rent, koldt vand. Når du har rengjort linoleum med vand, skal overfladen tørres af med en ren, tør mikrofiberklud. Undgå at bruge for store mængder vand, da det kan beskadige materialet. Overfladen kan vedligeholdes med Monel Linoleum Care opløst i rent vand i forholdet 1:20 ved behov.
Linoleum har en ganske blød overflade og kan ridses med skarpe genstande. Forsøg ikke at slibe eller reparere på nogen måde. Ridserne vil til en vis grad hele sig selv over tid.
Fåreskind
Fåreskind er et naturprodukt af høj kvalitet. For at bevare skindets udseende og forlænge levetiden, er det vigtigt at pleje det regelmæssigt. Vi anbefaler, at skindet støvsuges med jævne mellemrum for at undgå, at teksturen i uldet falder sammen. Snavs kan fjernes med en blød svamp, opvredet i lunkent vand tilsat en mild sæbeopløsning, som er specielt egnet til uld. Pletter skal straks blødes op med vand, da de kan efterlade mærker og være vanskelige at fjerne efterfølgende. Brug aldrig skrappe rengøringsmidler eller kemikalier på fåreskindet, da de kan beskadige materialet. Undgå at placere møblerne i direkte sollys, da det kan forårsage farveændringer.