Læder

Læder et enestående naturmateriale, der udstråler eksklusivitet og som ældes med ynde. House of Finn Juhl bruger en nøje udvalgt samling lædertyper af høj kvalitet og behandler materialet med den største respekt. Garvning af læder er en lang og yderst vigtig proces, der kræver den helt rigtige viden og fornemmelse for materialet. Derfor har vi allieret os med talentfulde samarbejdspartnere, der sikrer os de bedste produkter og fuldender kvaliteten af Finn Juhls møbler.

 

Når man bevarer læderets naturlige struktur, får man et eksklusivt materiale, hvor den oprindelige overflade afspejler historien om dyrets liv. Naturlige mærker som insektbid, ar og rynker skaber en autentisk æstetik og tilføjer karakter. Hver hud udvælges omhyggeligt af dygtige håndværkere og skæres specifikt til det møbel, den er beregnet til.

 

Bemærk, at hver hud er unik og at de viste billeder kun er vejledende. Der kan være forskel i farvenuance og struktur fra de viste billeder til det specifikke læder.
 

Vegetal

Vegetal er en fuldnarvet ren anilin læder fremstillet af nøje udvalgte skandinaviske tyrehuder. Læderet er yderst åndbart og har en glat, naturlig overflade uden nogen form for overfladebehandling, hvorfor alle naturlige mærker som insektbid, ar og rynker er synlige og en naturlig del af hver enkelt huds særegne karakter. Det klassiske vegetabilsk garvede læder vil patinere kraftigt over tid, fordi det absorberer både lys og luft.

Vegetal findes i seks udvalgte farver og en ren, ufarvet version.

Det ufarvede vegetabilsk garvede læder er helt som ment fra naturens hånd. Det er ubehandlet, hvilket bevarer den oprindelige, lyse teint fra huden. Læderet er følsomt over for lys, luft og pletter og vil blive mørkere med tiden og udvikle en unik patina, der afspejler, hvordan du bruger dit møbel.

Bemærk, at hver hud er unik og at de viste billeder kun er vejledende. Der kan være forskel i farvenuance og struktur fra de viste billeder til det specifikke læder.

Vegetal 98

Anilin læder
Stolz

Vegetal 96

Anilin læder
Stolz

Vegetal 93

Anilin læder
Stolz

Vegetal 92

Anilin læder
Stolz

Vegetal 95

Anilin læder
Stolz

Vegetal 91

Anilin læder
Stolz

Vegetal 90

Anilin læder
Stolz

Elegance

Elegance er en fuldnarvet ren anilin læder, der er kromgarvet og fremstillet af nøje udvalgte europæiske råhuder. Læderet er blødt at røre ved og har en naturlig glat overflade uden nogen overfladebehandling, hvor oprindelige mærker som insektbid, ar og rynker træder frem og skaber en autentisk æstetik og tilføjer karakter. Hver hud er unik med hensyn til farvenuance og overflade. Uden et beskyttende lag, er læderet følsomt over for lys, luft og pletter, og vil derfor udvikle en unik patina over tid. De åbne porer i læderet tillader huden at ånde, hvilket bidrager til en høj siddekomfort.

Bemærk, at hver hud er unik og at de viste billeder kun er vejledende. Der kan være forskel i farvenuance og struktur fra de viste billeder til det specifikke læder.

Elegance black

Anilin læder
Sørensen Leather

Elegance mocca

Anilin læder
Sørensen Leather

Elegance indian red

Anilin læder
Sørensen Leather

Elegance walnut

Anilin læder
Sørensen Leather

Cervo

Cervo er en fuldnarvet ren anilin læder, der er kromgarvet og fremstillet af omhyggeligt udvalgte skandinaviske tyrehuder. Læderet er blødt og behageligt at røre ved og med en god siddekomfort. Det har en åben struktur og en naturlig overflade med kun en mindre mængde naturlige mærker. En let overfladebehandling gør læderet delvist vand- og smudsafvisende, men tillader samtidig huden at ånde. Cervo udvikler en naturlig patina over tid.

Bemærk, at hver hud er unik og at de viste billeder kun er vejledende. Der kan være forskel i farvenuance og struktur fra de viste billeder til det specifikke læder.

Cervo 150

Anilin læder
Stolz

Cervo 355

Anilin læder
Stolz

Cervo 360

Anilin læder
Stolz

Cervo 358

Anilin læder
Stolz

Cervo 359

Anilin læder
Stolz

Cervo 356

Anilin læder
Stolz

Cervo 357

Anilin læder
Stolz

Cervo 353

Anilin læder
Stolz

Cervo 354

Anilin læder
Stolz

Montana

Montana er en fuldnarvet ren anilin læder, der er kromgarvet og fremstillet af omhyggeligt udvalgte europæiske råhuder. Læderet har en naturlig, relativ ensartet og glat overflade med en let overfladebehandling, der gør det delvist vand- og smudsafvisende. Strukturen er åben og blød med en vis mængde naturlige, oprindelige mærker i form af ar, insektbid og rynker. Den let behandlede overflade tillader huden at ånde, hvilket resulterer i en god siddekomfort. Montana udvikler en naturlig patina over tid.

Bemærk, at hver hud er unik og at de viste billeder kun er vejledende. Der kan være forskel i farvenuance og struktur fra de viste billeder til det specifikke læder.

Montana black

Anilin læder
CAMO Leathers

Montana mocca

Anilin læder
CAMO Leathers

Montana terracotta

Anilin læder
CAMO Leathers

Montana Teak

Anilin læder
CAMO Leathers

Montana brandy

Anilin læder
CAMO Leathers

Montana camel

Anilin læder
CAMO Leathers

Montana sand

Anilin læder
CAMO Leathers

Motana clay

Anilin læder
CAMO Leathers

Montana graphit

Anilin læder
CAMO Leathers

Nevada

Nevada er en fuldnarvet ren anilin læder, der er kromfrit garvet og fremstillet af nøje udvalgte råhuder. Læderet er fast og med en naturlig glat og jævn overflade uden tydelig struktur. Det har en naturlig karakter leveret af oprindelige mærker som insektbid, ar, hudfolder og rynker, hvorfor der kan være variationer i tekstur og farvenuancer. En nænsom overfladebehandling gør huden i stand til at ånde og gør læderet delvist smuds- og vandafvisende. Nevada udvikler en let patina over tid.

Bemærk, at hver hud er unik og at de viste billeder kun er vejledende. Der kan være forskel i farvenuance og struktur fra de viste billeder til det specifikke læder.

Nevada Black

Anilin læder
CAMO Leathers

Nevada Brown

Anilin læder
CAMO Leathers

Nevada Coffee

Anilin læder
CAMO Leathers

Nevada Burgundy

Anilin læder
CAMO Leathers

Nevada Cognac

Anilin læder
CAMO Leathers

Nevada Sand

Anilin læder
CAMO Leathers

Velvet

Velvet er en slebet anilin narvlæder kaldet Nubuck, der er kromgarvet og fremstillet af omhyggeligt udvalgte tyske tyrehuder. Læderet har en varm og blød, nærmest fløjlsagtig overflade, der er slebet for at opnå en mat effekt. Velvet er Scotchguard beskyttet under garvningen og er derfor delvist vand- og smudsafvisende, men vil udvikle en patina over tid.

Bemærk, at hver hud er unik og at de viste billeder kun er vejledende. Der kan være forskel i farvenuance og struktur fra de viste billeder til det specifikke læder.

Velvet 514

Nubuck læder
Stolz

Velvet 513

Nubuck læder
Stolz

Velvet 506

Nubuck læder
Stolz

Velvet 504

Nubuck læder
Stolz

Velvet 515

Nubuck læder
Stolz

Velvet 516

Nubuck læder
Stolz

Velvet 503

Nubuck læder
Stolz

Velvet 502

Nubuck læder
Stolz

Velvet 501

Nubuck læder
Stolz

Velvet 505

Nubuck læder
Stolz

Velvet 512

Nubuck læder
Stolz

Prestige

Prestige er en let korrigeret narvlæder, der er kromgarvet og fremstillet af europæiske råhuder. Læderet har en tydelig struktur og en blød, mat overflade. En beskyttende overfladebehandling gør læderet særdeles holdbart og modstandsdygtigt over for ridser og hårdt brug. Det er smuds- og vandafvisende, hvilket gør Prestige yderst velegnet til miljøer, hvor møblerne udsættes for hårdt brug og slitage.

Bemærk, at hver hud er unik og at de viste billeder kun er vejledende. Der kan være forskel i farvenuance og struktur fra de viste billeder til det specifikke læder.

Prestige black

Overfladebehandlet læder
Sørensen Leather

Prestige Anthrazite

Overfladebehandlet læder
Sørensen Leather

Prestige Dark Green

Overfladebehandlet læder
Sørensen Leather

Prestige Dark Brown 

Overfladebehandlet læder
Sørensen Leather

Prestige coffee

Overfladebehandlet læder
Sørensen Leather

Prestige wine red

Overfladebehandlet læder
Sørensen Leather

Prestige Red

Overfladebehandlet læder
Sørensen Leather

Prestige cognac

Overfladebehandlet læder
Sørensen Leather

Prestige Nougat

Overfladebehandlet læder
Sørensen Leather

Prestige Beige

Overfladebehandlet læder
Sørensen Leather

Prestige Cream

Overfladebehandlet læder
Sørensen Leather

Prestige White 

Overfladebehandlet læder
Sørensen Leather

Vedligehold

SÅDAN VEDLIGEHOLDER DU UBEHANDLET VEGETAL LÆDER

Læderet kan holdes rent ved at tørre overfladen af med en blød og tør klud. Forsøg at undgå pletter. Dette læder tager imod vand, fedt og smuds og man bør acceptere, at pletter er en del af læderets udtryk. Pletter udjævnes over tid og bliver en del af den naturlige patina.

Sker en alvorlig skade, der pletter læderet ved et uheld som f.eks. et spildt glas rødvin, er det vigtigt at bløde pletten op med rent vand eller danskvand – ikke kun selve pletten, men hele møblets læderoverflade. Lad det tørre helt, før du tager møbler i brug igen. Pletten forsvinder ikke, men over tid vil den udjævnes.

Til ekstraordinær rengøring, kan særlige sæbespåner, kaldet ”Cava-Ox” benyttes til skånsom vask af læderet. Følg altid instruktionen på produktet omhyggeligt og sørg for at behandle hele møblets læderoverflade. Hvis ikke, vil der komme et tydeligt mærke på læderet.

Vi anbefaler, at du vedligeholder vegetal læder med naturligt ufarvet læderfedt eller voks, der er baseret på bivoks og specielt fremstillet til at behandle ufarvet, naturligt læder. Følg altid instruktionen på produktet omhyggeligt. Læderfedt og voks kan benyttes for tidligt, da det i så fald vil tilføre vigtig fugt, fremhæve garvningen og efterlade læderet med en varmere farvenuance.

Møblerne bør ikke placeres for tæt på varmekilder som brændeovne og radiatorer. Undgå at udsætte møblerne for direkte sollys over en længere periode, da læderet er følsomt over for sollys. Begge scenarier kan udtørre læderet og medføre, at farven falmer. Undgå at læderet kommer i kontakt med skarpe genstande og brug aldrig skrappe rengøringsmidler eller kemikalier, da de kan beskadige læderet. Vær opmærksom på, at tekstilfarve fra ikke-farveægte tøj som eksempelvis nye jeans, kan farve de det rene, naturlige læder og forårsage permanent misfarvning.

 

SÅDAN VEDLIGEHOLDER DU ANILIN LÆDER UDEN OVERFLADEBEHANDLING

Brug en tør, blød klud til at tørre overfladen af ved almindelig rengøring. I tilfælde af pletter, brug da en blød klud, der er hårdt opvredet i rent, kogt vand, der er kølet ned til stuetemperatur. Hvis der spildes væske, skal det straks tørres af, da det kan efterlade mærker på overfladen og forårsage skade eller misfarvning af læderet. Sørg altid for, at hele fladen tørres af, for at undgå skjolder. Ved behov for yderligere vedligehold, kan der anvendes læderrens, fedt eller voks, der baseret på bivoks. Brug altid produkter, der er specielt fremstillet til ubehandlet anilin læder og vær opmærksom på altid at følge instruktionerne på produktet omhyggeligt.

Undgå at udsætte lædermøblerne for direkte sollys over en længere periode, da læderet er følsomt over for sollys. Undgå at placere møbler for tæt på varmekilder som brændeovne og radiatorer. Begge scenarier kan udtørre læderet og medføre, at farven falmer. Undgå at læderet kommer i kontakt med skarpe genstande og brug aldrig skrappe rengøringsmidler eller kemikalier, da de kan beskadige materialet. Vær opmærksom på, at tekstilfarve fra ikke-farveægte tøj kan efterlade mærker på læderet og forårsage permanent misfarvning.

 

SÅDAN VEDLIGEHOLDER DU ANILIN LÆDER MED EN LET OVERFLADEBEHANDLING

Læderets overflade kan holdes ren ved at benytte en støvsuger med et blødt børstehoved eller ved at tørre overfladen af med en blød, tør klud. I tilfælde af lette pletter, brug da en blød klud, der er hårdt opvredet i rent, kogt vand, der er kølet ned til stuetemperatur. Sørg for, at det er hele fladen, der tørres over for at undgå skjolder. Hvis der spildes væske, skal det straks tørres af, da det kan efterlade mærker på overfladen og forårsage skade eller misfarvning af læderet. Hvis der er behov for yderligere vedligehold, kan der anvendes læderrens eller fedt anvendes. Brug altid produkter, der er specielt fremstillet til anilin læder med en let overfladebehandling og vær opmærksom på altid at følge instruktionerne på produktet nøje.

Lædermøbler bør ikke placeres for tæt på varmekilder som brændeovne og radiatorer. Undgå at udsætte møblerne for direkte sollys over en længere periode. Begge scenarier kan udtørre læderet og medføre, at farven falmer. Undgå at læderet kommer i kontakt med skarpe genstande og brug aldrig skrappe rengøringsmidler eller kemikalier, da de kan beskadige læderet. Vær opmærksom på, at tekstilfarve fra ikke-farveægte tøj kan efterlade mærker på læderet og forårsage permanent misfarvning.

 

SÅDAN VEDLIGEHOLDER DU NUBUCK

Man bør være yderst forsigtig, når man plejer og vedligeholder Nubuck. Ved almindelig brug vil den bløde og fløjlsagtige overflade ændre udseende over tid. Almindelig rengøring kan gøres ved at støvsuge overfladen på halv kraft med et blødt og rent børstehoved. Dette fjerner støv og snavs fra overfladen. Brug en tør, blød børste specielt fremstillet til at pleje Nubuck for at hjælpe fibrene til at rejse sig og dermed bevare den bløde overflade. Brug af vand og gnidning på vanskelige pletter kan beskadige overfladen på Nubuck læderet. Det vil derfor ofte være at foretrække at lade læderet absorbere lette pletter og lade dem blive en del af den naturlige patina i stedet for at forsøge at fjerne dem.

Møbler polstret i Nubuck bør ikke placeres for tæt på varmekilder som brændeovne og radiatorer. Undgå at udsætte møblerne for direkte sollys over en længere periode. Begge scenarier kan udtørre læderet og medføre, at farven falmer. Undgå at læderet kommer i kontakt med skarpe genstande og brug aldrig rengøringsmidler, vand, sæbe eller læderfedt på Nubuck, da de kan beskadige læderet. Vær opmærksom på, at tekstilfarve fra ikke-farveægte tøj kan efterlade mærker på læderet og forårsage permanent misfarvning.

 

SÅDAN VEDLIGEHOLDER DU OVERFLADEBEHANDLET LÆDER

Denne type læder er overfladebehandlet, hvilket gør læderet yderst slidstærkt og modstandsdygtigt over for vand og pletter. Det er derfor også let at pleje og vedligeholde. Daglig pleje kan gøres ved at benytte en støvsuger med et blødt børstehoved eller ved at tørre overfladen af med en blød klud, hårdt opvredet i rent, kogt vand, der er kølet ned til stuetemperatur. Brug en fugtig, blød klud til at tørre overfladen at læderet af i tilfælde af lette pletter. Hvis overfladen er særlig snavset, kan vandet tilsættes sæbespåner. Sørg for altid at tørre hele overfladen og tør den herefter med en tør, blød klud.

Lædermøbler bør ikke placeres for tæt på varmekilder som brændeovne og radiatorer. Undgå at udsætte møblerne for direkte sollys over en længere periode. Begge scenarier kan udtørre læderet og medføre, at farven falmer. Undgå at læderet kommer i kontakt med skarpe genstande og brug aldrig skrappe rengøringsmidler eller kemikalier, da de kan beskadige læderet.