Træ

Kvalitetstræ er afgørende for at kunne producere Finn Juhs møbler. Når træ udvælges omhyggeligt, har det unikke kvaliteter, der sikrer holdbarhed i generationer. Træets karakteristiske og naturlige struktur skaber liv og bevægelse i møblerne, hvilket gør træ til et ideelt valg, når organiske møbler som Finn Juhls skal formgives.

 

Det er vigtigt at være opmærksom på, at træ er et levende materiale og derfor i konstant forandring, hvorfor der ikke findes to stykker træ, der er ens. Farven og teksturen vil ændre udseende over tid, efterhånden som træet påvirkes af det omkringværende miljø. For at bevare træets oprindelige udsende bedst muligt, råder vi dig til at læse vores vejledning til pleje og vedligehold.

 

Bemærk, at de viste billeder kun er vejledende. Der er kan være farve- og teksturforskelle fra de viste billeder til den specifikke trætype.

Eg

Eg er en stærk og alsidig træsort med åbne porer og en fin, tydelig struktur. Egetræ har været det dominerende byggemateriale for menneskeheden i tusindvis af år. Træerne er mellem 100 og 200 år gamle, når de hugges ned for at blive benyttet til at forme Finn Juhl’s møbler. Nogle af modertræerne bliver endda ældre. Alt egetræ, der anvendes til at producere Finn Juhl møbler, er nøje udvalgt europæisk eg fra FSC certificeret skovbrug.

EG Farveneutral olie

Træet behandles med en klar olie, hvorved man bevarer egetræets lyse tone. Det betyder, at træets oprindelige farve bevares længere og man forhindrer, at træet mørkner før tid. Olien beskytter samtidig træets overflade og gør den mere modstandsdygtig over for vand og pletter. Olien absorberes i træet og skaber en glat og nærmest silkeagtig overflade, hvor du både kan se og mærke træets struktur.

Eg Olie

Oliebehandlingen med den mørke olie fremhæver strukturen i egetræet og giver det en varm og mørkere tone. Den mørke olie er en naturlig olie baserer på jomfru linolie. Olien beskytter samtidig træets overflade og gør den mere modstandsdygtig over for vand og pletter. Olien absorberes i træet og skaber en blød overflade, der føles naturlig, hvor du både kan se og mærke træets struktur.

Eg Røget

Røget eg er en gammel traditionel måde at behandle eg. Den matte mørkebrune farve kommer frem, når det naturlige indhold af garvesyre i egetræet reagerer med ammoniak. Farven kan variere afhængigt af syreindholdet i træet, men er typisk i en elegant, mat mørkebrun. Endelig behandles egen med en mørk olie. Olien absorberes i træet og skaber en glat overflade, der føles blød og naturlig. Olien beskytter samtidig træets overflade og gør den mere modstandsdygtig over for vand og pletter.

EG Sortmalet

Egetræet påføres en sort maling, der beskytter overfladen og gør den modstandsdygtig over for vand og pletter. Træet efterlades med en glat overflade, hvor strukturen i træet er synlig.

Valnød

Valnød er en alsidig træsort, der somme tider byder på et kurvet åremønster som fremhæver træets særlige karakter. Træet er stærkt og stabilt og derfor yderst velegnet til indviklet træskærearbejdet. Valnøddetræet, der anvendes til Finn Juhls møbler, er omhyggeligt udvalgt amerikansk sort valnød. Træerne er ofte fritstående træer og ikke træer fra en skov. Derfor gives der ikke skovbrugscertificering for sort valnød i USA.

Valnød Olie

Valnød har en varm og dyb farvenuance, der varierer fra gylden, lys brun til helt mørk. Oliebehandlingen beskytter træets overflade og gør den mere modstandsdygtig over for vand og pletter. Olien absorberes i træet og efterlader en blød overflade, der føles naturlig, hvor du både kan se og mærke træets struktur.

Oregon Pine

Oregon Pine er enorme fyrretræer, der vokser langsomt på vestsiden af Rocky Mountains. Træet er både holdbart, stærkt og smidigt. Strukturen i træet træder tydeligt frem og åremønsteret er hovedsagligt ensartet og lige. Oregon Pine kommer fra FSC-certificerede skovbrug i Oregon og Washington.

Oregon pine Olie 

Farven varierer fra lys og gylden til mere rødbrune nuancer. Oliebehandlingen beskytter træets overflade og gør den mere modstandsdygtig over for vand og pletter. Olien absorberes i træet og efterlader en blød overflade, der føles naturlig.

Vedligehold

SÅDAN VEDLIGEHOLDER DU DINE MASSIVE TRÆMØBLER

Massive træmøbler udvikler sig med tiden og opnår en smuk patinering, når de plejes og vedligeholdes korrekt. Træ er et levende materiale og påvirkes derfor af sollys, temperatur og luftfugtighed. Træmøbler bør ikke placeres for tæt på varmekilder såsom brændeovne eller radiatorer. Derudover bør man undgå at udsætte møblerne for direkte sollys over en længere periode. Begge scenarier kan udtørre træet og forårsage revner. Vær opmærksom på ikke at placere vaser eller anden dekoration det samme sted på overfladen i længere tid ad gangen, da det kan føre til misfarvninger, der vil være vanskelige at udbedre efterfølgende. Endelig bør det undgås at placere massive træmøbler i rum, hvor luftfugtigheden svinger meget.

Træets overflade holdes ren med en tør, blød klud. I tilfælde af lette pletter, brug da en fugtig, blød klud, der er hårdt opvredet i rent, lunkent vand. Er overfladen særligt snavset, kan du tilsætte sæbespåner til vandet. Hvis der spildes væske på overfladen, skal det straks tørres af, da det kan efterlade mærker og forårsage skader eller misfarvning af træet. Brug aldrig skrappe rengøringsmidler, kemikalier, ståluld eller lignende, da det kan beskadige træet.

Vi anbefaler at vedligeholde massive træmøbler ved at påføre et tyndt lag olie, alt efter placering og anvendelse. Olie skal dog kun påføres, når det er nødvendigt, for eksempel hvis overfladen ser tør eller kedelig ud eller er synligt plettet. Vi anbefaler at påføre ny olie maksimalt 1-2 gange om året. Brug altid den samme type olie, som møblerne oprindeligt er blevet behandlet med.

ADVARSEL: Svampe eller klude, der er brugt til at påføre olie kan selvantænde og skal derfor bortskaffes på omhyggelig vis. De kan endda selvantænde, selvom de ligger udenfor. Opbevar dem i en lufttæt beholder af metal, glas eller plast med en lille mængde vand.

 

SÅDAN OLIEBHANDLER DU DINE MASSIVE TRÆMØBLER

Tør træoverfladen af med en fugtig, blød klud, der er hård opvredet i rent, lunket vand. Der kan tilsættes sæbespåner til vandet for at fjerne eventuelle pletter. Lad overfladen tørre helt, inden du påfører olien. Hvis der stadigvæk er pletter eller snavs efter du har rengjort møblet, kan du forsigtigt slibe træoverfladen med ekstra fint sandpapir, minimum korn 240. Sørg for kun at arbejde i træstrukturens længderetning. Husk at tørre overfladen af med en tør, blød klud for at fjerne støv fra slibningen. Hæld en lille mængde olie på en ren og blød svamp eller klud og påfør olien i et let og jævnt lag på alle træoverflader. Når du arbejder med olien, skal du være opmærksom på kun at arbejde i træstrukturens længderetning. Lad olien trække ind i træet i cirka 15 minutter. Tør derefter overfladen af med en ren og blød klud for at fjerne overskydende olie. Lad møblet tørre i mindst 24 timer. Sørg for at olien er absorberet i træet og at overfladen er helt tør, inden du tager møblet i brug igen. Sørg for, at der ikke kommer olie på tekstilet, hvis du oliebehandler et polstret møbel.

ADVARSEL: Svampe eller klude, der er brugt til at påføre olie kan selvantænde og skal derfor bortskaffes på omhyggelig vis. De kan endda selvantænde, selvom de ligger udenfor. Opbevar dem i en lufttæt beholder af metal, glas eller plast sammen med en lille mængde vand.

 

SÅDAN VEDLIGEHOLDER UD DINE MALEDE MASSVIE TRÆMØBLER

Daglig pleje kan ske ved at tørre træets overflade af med en tør, blød klud. Brug en fugtig klud, der er hårdt opvredet i rent, lunket vand i tilfælde af lette pletter. Hvis overfladen er særlig snavset, kan du tilsætte sæbespåner til vandet. Brug aldrig skrappe rengøringsmidler, kemikalier, ståluld eller lignende, da det kan beskadige den malede overflade.

 

SÅDAN VEDLIGEHOLDER DU DINE FINEREDE TRÆMØBLER

Overfladen holdes ren med en tør, blød klud. I tilfælde af lette pletter, brug da en fugtig, blød klud, der er hårdt opvredet i rent, lunkent vand. Hvis overfladen er særlig snavset, kan du tilsætte sæbespåner til vandet. Hvis der spildes væske på overfladen, skal det straks tørres af, da det kan efterlade mærker og forårsage skader eller misfarvning af træet. Brug aldrig skrappe rengøringsmidler, kemikalier, ståluld eller lignende, da det kan beskadige træets overflade. Vær opmærksom på ikke at placere vaser eller anden dekoration det samme sted på overfladen i længere tid ad gangen, da det kan føre til misfarvninger, der vil være vanskelige at udbedre efterfølgende.

Vi anbefaler at vedligeholde finerede træmøbler ved at påføre et tyndt lag olie, alt efter placering og anvendelse. Olie skal dog kun påføres, når det er nødvendigt, for eksempel hvis overfladen ser tør eller kedelig ud eller er synligt plettet. Vi anbefaler at påføre ny olie maksimalt 1-2 gange om året. Brug altid den samme type olie, som møblerne oprindeligt er blevet behandlet med. Møbler i finér kan påføres olie på samme måde som møbler i massivt træ, dog anbefaler vi, at du ikke sliber finerede møbler, da det kan beskadige overfladen.

ADVARSEL: Svampe eller klude, der er brugt til at påføre olie kan selvantænde og skal derfor bortskaffes på omhyggelig vis. De kan endda selvantænde, selvom de ligger udenfor. Opbevar dem i en lufttæt beholder af metal, glas eller plast med sammen en lille mængde vand. Vi fraråder at slibe finerede møbler.