Jubilæum
Høvdingestolen
fylder 70
1949-2019

Da arkitekten Finn Juhl, en formiddag i foråret 1949, spændte et stykke papir op på sit tegnebord og tegnede fire lodrette streger med 'noget' imellem, vidste han ikke, at han var på vej til at skabe det, der skulle blive et af de mest berømte og ikoniske møbler i dansk designhistorie: Høvdingestolen.

Finn Juhls

På trods af kritiske røster var Finn Juhl i en alder af 37 (1912 - 1989), allerede anset som en særdeles talentfuld møbelformgiver, der rangerede på linje med andre af periodens bedste folk. Siden 1937 havde Finn Juhl deltaget flittigt i Københavns Snedkerlaugs årlige efterårsudstillinger. Her havde han vakt stor opmærksomhed for sin udogmatiske fortolkning af funktionalismen, som han ofte parrede med et ekspressivt, organisk formsprog, der på det tidspunkt var ret ukendt i Danmark.
 
Dette formsprog var i høj grad inspireret af hans interesse for samtidens internationale og modernistiske kunstnere, som blandt andet talte Barbara Hepworth, Jean Arp, Sigurjón Ólafsson, Alexander Calder, Henry Moore og den danske billedhugger Erik Thommesen. Oven i det hele kom så Finn Juhls store interesse for afrikansk kunst og antikke egyptiske møbler, som han ofte forsøgte at inddrage i sit design. Tilsammen var det en stor mundfuld i et noget puritansk Danmark.
 
Den selvstændige måde at fortolke funktionalismens idealer på i sine møbler medførte, at Finn Juhl hurtigt kom på kant med dansk møbeldesigns nestor - arkitekten Kaare Klint. Klint havde etableret Kunstakademiets Møbelskole i København i 1924 og han var en hardcore funktionalist med meget bestemte meninger om, hvordan møbler skulle udformes. Finn Juhl opfattede imidlertid også sig selv som funktionalist, men han var af den overbevisning, at Klint havde en alt for rigid og skematisk tilgang til møbelformgivning. Finn Juhl ville hellere sætte møbelkunsten fri af alle snærende bånd, og det resulterede med tiden i en lang række møbeltyper, hvor han eksperimenterede med forskellige udtryk og løsninger. Langsomt arbejdede han sig frem mod det ultimative klimaks - Høvdingestolen.

Skabelse og konstruktion

I forhold til sine samtidige møbelkolleger havde Finn Juhl det store problem - eller held, om man vil - at han ikke havde en snedkermæssig baggrund eller en uddannelse inden for møbeldesign. Finn Juhl havde læst til bygningsarkitekt på Kunstakademiets Arkitektskole, og da han, ifølge eget udsagn, derfor ikke anede noget som helst om hverken snedkerhåndværk, konstruktioner i træ eller møbelformgivning, måtte han stole på sin intuitive fornemmelse af, hvordan et møbel skulle udformes. Og i øvrigt måle og føle sig frem undervejs for at få styr på menneskets proportioner. Heldigvis mødte Finn Juhl meget tidligt i sin karriere den 20 år ældre snedkermester Niels Vodder. Niels Vodder var ikke alene en særdeles dygtig snedker, han var også i stand til at omsætte Finn Juhls flyvske ideer, og ofte ret rudimentære tegninger, til fysiske produkter af høj kvalitet.

Få år efter mødet med Niels Vodder udviklede Finn Juhl et nyt og banebrydende princip i sit design af træmøbler, hvor han skabte en klar opdeling af møblerne i henholdsvis et bærende element (stellet) og de bårne elementer (sæde og ryg), som redegjorde for de enkelte elementers form og funktion. Dette princip var Finn Juhls helt egen idé, og det blev hurtigt et kendetegn for hans måde at tænke møbler på fremover. Den opdeling, af det bærende og det bårne, er særdeles tydelig i Høvdingestolen fra 1949, som designmæssigt er en kraftpræstation og uden tvivl Finn Juhls mest ekspressive og ikoniske møbel. Ifølge Finn Juhl selv var Høvdingestolen fra begyndelsen af da også tænkt som et stort møbel. Om tilblivelsesprocessen fortalte han i et interview i 1981 til designtidsskriftet Rum og Form:

"Høvdingestolen begyndte jeg at tegne en eller anden dag i foråret '49. Jeg var hjemme hos mig selv, og jeg begyndte omkring kl. 10 om morgenen med en skitse i cirka 5 centimeters højde - bare fire lodrette streger forbundet med 'noget' - og da klokken var 2-3 om natten, så havde jeg malet den, og så gik den afsted. Men jeg ved ikke, hvor længe, jeg har været om at lave den stol. Det kan være, at jeg har haft den i tankerne som en vag idé om, at jeg f.eks. gerne ville lave en stor stol. Der var jo så mange små handy stole på den tid, så jeg havde vel lyst til en mere pompøs stol".

Og pompøs er stolen da også. Med næsten en meter i bredden, et par markante armlæn og en stor, høj ryg, fylder Høvdingestolen temmelig meget i et rum og kræver en hel del luft omkring sig for at komme til sin ret. Høvdingestolen blev præsenteret på Københavns Snedkerlaugs efterårsudstilling i 1949, og den vakte med det samme stor opmærksomhed for sin størrelse og organiske formsprog. Men det var dog ikke alle, der var lige begejstrede for Finn Juhls nyeste værk.
 
Den norske arkitekt og designanmelder Odd Brockmann omtalte således stolen som "fire mislykkede omeletter, der var hængt op på et stativ". I et senere interview havde Finn Juhl imidlertid en fin kommentar til den anmeldelse: "Jeg vil da indrømme, at som omelet betragtet, var den helt umulig".

Navngivning af et fremtidigt

På sine projekttegninger havde Finn Juhl blot skrevet "Den store stol" og til selve Laugsudstillingen blev stolen betegnet NV 49. Senere har Finn Juhl fortalt, at det karakteristiske navn, Høvdingestolen, kom til som lidt af en tilfældighed: 
 
"Kong Frederik den 9. og dronning Ingrid plejede jo at være så elskværdige at komme og åbne udstillingerne og gå en runde for at kigge på standende - og da stolen blev båret ind, var der en eller anden, der spurgte mig, hvem stolen var til. Og så sagde jeg for sjov skyld, at den var til "kong Frederik". Men vi fandt jo ud af, at vi ikke kunne kalde den Kongestolen eller Kong Frederik-stolen, for det havde han jo ikke bedt om, og vi havde heller ikke spurgt om det. Og så slog jeg det hen med, at den var til en eller anden høvding".

Dimensioner og fremmede

Mange af de møbeltyper, som blev skabt i dansk møbeldesigns guldalder i perioden 1940 til 1960, havde udenlandske stilarter som inspirationskilde.
 
Finn Juhl havde også sine internationale referencer, og i hans tilfælde var det især antikkens egyptiske møbeltyper med 3-4000 år på bagen, der optog ham.
 
Det er således ikke en tilfældighed, at den imposante Høvdingestol har tydelige spor til tidlig egyptisk møbelkunst. I et interview til dagbladet Politiken i 1975 fortalte Finn Juhl, at inspirationen til Høvdingestolen og de øvrige møbler, som blev vist på Laugsudstillingen i 1949, stammede fra et besøg på kunstmuseet Louvre i Paris: 

"Jeg har, ærligt indrømmet, hugget konstruktionen, ligesom jeg har hugget den rette vinkel og cirkelslaget. Det skal også indrømmes, at jeg har været, og er, mere betaget af de enkleste og eleganteste møbler fra Egypten, end af andre af fortidens møbler".

Kigger man mere nøje på Høvdingestolen, er der en meget klar reference til egyptisk møbelkunst, idet stolen afsluttes med en fin lille detalje i samlingen mellem rygsprosser og bagben, der er udformet som en dråbeformet udkragning. Den store størrelse på stolen kan godt undre - og selv den dag i dag bliver folk ofte overraskede, når de ser den store stol i virkeligheden. Men størrelsen var nøje kalkuleret fra Finn Juhls side. Han ville skabe en lænestol i træ, hvor man kunne sidde på forskellige måder. For Finn Juhl drejede møbelformgivning sig ikke om at holde sig til et strengt funktionalistisk paradigme, snarere tværtimod. For ham var møbelformgivning i meget højere grad et spørgsmål om at sætte det humanistiske og organiske helhedsindtryk i et møbel på frit spil.
 
Det var denne udfordrende usikkerhed, der optog Finn Juhl i sit arbejde som møbelformgiver, og det er uden tvivl den tilgang, der i dag har skabt den store interesse for hans møbler. Især Høvdingestolen. 

Høvdingestolen

Der er ikke mange nutidige møbler, der kan måle sig med den omfavnende sanselighed og kærlighed til formen - sensualitet, om man vil - som Høvdingestolen er repræsentant for. Heldigvis forsvandt den markante stol ikke i glemslens tåger.
 
Da Ivan Hansen og Hans Henrik Sørensen i 2001 fik overdraget alle rettighederne til at producere og relancere Finn Juhls møbler, var Høvdingestolen et af de første møbler, som de ønskede at vække til live igen. De to inkarnerede møbelnørder, der i dag 18 år senere stadig er frontfigurer i House of Finn Juhl, tager gerne en chance - og med Høvdingestolen så de dengang en mulighed for at genintroducere en helt særlig stol. Høvdingestolen var - og er til stadighed - en både kompliceret og kostbar stol at fremstille. Men med hjælp fra kompromisløse japanske håndværkere lykkedes det.

Der var flere årsager til, at Henrik og Ivan turde satse på stolen. Den bærer ikke alene på en unik historie, men i kraft af sin størrelse og det sanselige formsprog tiltrækker den opmærksomhed fra både designinteresserede såvel som de, der normalt ikke spekulerer ret meget på møbler. Ivan og Henrik troede begge på, at stolens iboende kvaliteter ikke ville være til at overse. Og de fik ret.
 
I 2012 gik den danske pris `Danish Design Award -  Classic´ til Høvdingestolen. Hertil sagde juryen:

"Høvdingestolen står i dag som en inspiration for en ny generation af møbelkunstnere og som symbol på, at fokus på ultimativ kvalitet, internationalt format og vilje til at bryde tradition, kan være vejen til at gøre en forskel som designer".

I dag er der således ingen der længere tvivler på Finn Juhls møbler og deres eksistensberettigelse. De gamle Vodder-versioner af Høvdingestolen opnår utrolige hammerslag på auktioner verden over, hvilket vidner om, at stolen har opnået international status og betragtes som et kostbart samleobjekt. I år fylder stolen, der for længst har opnået sin velfortjente ikonstatus, 70 år. Hos House of Finn Juhl fejres dette ved, at der ikke ændres på noget. Hans Henrik Sørensen fortæller:

"Høvdingestolen frigjorde sig fra den strenge traditionelle funktionalisme både i kraft af sine organiske former, unikke konstruktion og vanvittigt høje kvalitet. Stolen er fuldstændig som den skal være, og derfor går vi altså imod tendensen omkring jubilæumsmodeller. Høvdingestolen behøver ikke "ekstra glimmer". Her er der noget helt andet på spil. Selvom den er fyldt 70 år, har den aldrig været mere aktuel, og det tror vi skyldes, at den appellerer til sanserne, følelserne og det kunstneriske. Man føler sig ganske enkelt som en høvding, når man sætter sig i den".