perfect darkness

Nyheder og glimt
fra Milano
salone del mobile + Brera design district 

I år, under designugen i Milano, viste vi Finn Juhls skulpturelle møbler i to meget forskellige setups - på messen Salone del Mobile og i lejlighedsinstallationen Perfect Darkness i Milanos designdistrikt. På Salone del Mobile viste vi den nu relancerede Græshoppestol. I kraft af dens størrelse, håndværk og delikate detaljer udfordrer stolen den danske designtradition - og den tiltrak sig derfor stor opmærksomhed på messen.

Lejlighedsinstallationen kaldet Perfect Darkness blev skabt i samspillet mellem en række brands. Her mødte fortiden fremtiden, stilheden mødte lyden og mørket mødte lyset. Ved at balancere forskellige materialer, farver og former, blev der skabt et komplet hjem. House of Finn Juhl var en del af installationen sammen med Artcoustic, Astep, File Under Pop, Frama, H+O, Mad et Len, Menu, Officine Saffi og Stine Goya.
 

Se billeder fra begge udstillinger herunder.