Francestolen | Finn Juhl | 1956
Francestolen fra 1956 blev designet for det danske firma France & Søn med det amerikanske marked for øje. Selvom udtrykket er nedtonet, er stolen kendt for sine fine detaljer, såsom sædet og ryggen, der diskret løftes fra stellet, mens armlænene er prydet med det ikoniske papirknivsdetalje. Francestolen fås i eg, røget eg, sortmalet eg eller valnød og håndpolstres med tekstil eller læder.
321
Hallingdal beskrivelse
Bemærk venligst, at farver og materialer kan variere grundet forskellige skærmbalancer og indstillinger. Den viste version skal kun ses som et eksempel. Vi opfordrer til, at man oplever de fysiske materialeprøver hos Finn Juhl-forhandlerne. Læs mere om vores materialer her: materialeside.
Design:
Finn Juhl
År:
1956, relanceret i 2016
Materialer:
Stel: Eg, sortmalet eg, røget eg eller valnød
Polstring:
Tekstil eller læder
Model og dimensioner:
FJ 1360
B: 80 cm | D: 72 cm | H: 81 cm
Sædehøjde: 38 cm
Francestolen fra 1956 blev designet for det danske firma France & Søn med det amerikanske marked for øje. Selvom udtrykket er nedtonet, er stolen kendt for sine fine detaljer, såsom sædet og ryggen, der diskret løftes fra stellet, mens armlænene er prydet med det ikoniske papirknivsdetalje. Francestolen fås i eg, røget eg, sortmalet eg eller valnød og håndpolstres med tekstil eller læder.
Design:
Finn Juhl
År:
1956, relanceret i 2016
Materialer:
Stel: Eg, sortmalet eg, røget eg eller valnød
Polstring:
Tekstil eller læder
Model og dimensioner:
FJ 1360
B: 80 cm | D: 72 cm | H: 81 cm
Sædehøjde: 38 cm
Partnerskabet med France & Søn
Finn Juhl red på en international bølge i 1950’erne – ikke mindst båret frem af samarbejdet med den danske møbelproducent France & Søn. C.W.F. France, en engelsk forretningsmand, flyttede til Danmark i 1936 for at lede en mindre madrasfabrik i samarbejde med snedkermester Eric Daverkosen, som døde året efter. I løbet af 1950’erne udviklede fabrikken sig til et sandt industrieventyr.
I 1954 stod France & Daverkosen for 60% af den samlede danske møbeleksport, og på sit højeste havde fabrikken 350 ansatte. I 1957 skiftede virksomheden navn til France & Søn, da C.W.F. Frances søn, James France, trådte ind i firmaet. I 1966 blev virksomheden solgt til Poul Cadovius.
Komfortabel og elegant på én og samme tid
Francestolen blev designet til det amerikanske marked i slutningen af 1950’erne og blev oprindeligt leveret som flat-pack, man selv skulle samle ved ankomst – en vigtig del af Frances succesfulde forretningsmodel i USA. I dag leveres stolen dog færdigsamlet.
Francestolen er en af de Finn Juhl-stole, der oprindeligt blev designet til industriel produktion. Ikke desto mindre er stolen kendetegnet ved Finn Juhls karakteristiske designgreb; sædet og ryggen er adskilt fra stellet, og armlænene har den ikoniske papirknivkant, som også findes på 45-stolen.
Med sit organiske træstel og håndpolstrede sæde og ryg i læder eller tekstil udstråler Francestolen tidløs elegance. Uanset om den står i et hjemmekontor, en stue eller en lobby, repræsenterer den den perfekte balance mellem organisk design og enestående komfort.