Stole

Blandt Finn Juhls stole, der fungerer som spisestuestole såvel som til skrivebordet, finder man nogle af de mest kendte og ikoniske danske designs. Med sit klassiske formsprog, hvor han adskilte det bærende fra det bårne, designede Finn Juhl en række spisestuestole ikke blot med det æstetiske for øje, men i høj grad også med vægt på komforten. 108-stolen, 109-stolen, Egypterstolen, 46-stolen og 48-stolen har alle både polstret sæde og ryg, hvilket gør ethvert måltid ved spisebordet eller aftenen på en restaurant langt mere behagelig. Spisestuestolenes svungne former gør yderligere, at kroppen både bliver holdt let om samtidig med, at man kan bevæge sig frit.

Som den eneste stol uden polstret ryg tilbyder Karmstolen en anden særlig funktion. Den vandrette karm på stolens ryg kan anvendes som albuestøtte og den simple, men elegante stol har særligt gjort sig bemærket som en ideel restaurantstol.

 

De forskellige Finn Juhl spisestuestole fås i forskellige trætyper som valnød, eg og sortmalet. De kan polstres i mange forskellige typer tekstiler og læder. Stolene passer desuden perfekt sammen med Finn Juhls borde såsom Nyhavnspisebordet, Nyhavnskrivebordet, Sølvbordet og Bovirkebordet.