48-stolen | Finn Juhl | 1948
48-stolen er en del af den ikoniske 48-serie, som Finn Juhl præsenterede på Snedkerlaugets udstilling i 1948. Den regnes blandt hans væsentligste værker fra 1940'erne og udtrykker det karakteristiske, skulpturelle formsprog, hvor de fine, gennemtænkte detaljer får lov at træde frem. Stolen fremstilles enten med stel i eg, kombineret med armlæn og fødder i valnød, eller i en udgave udelukkende i valnød. Den polstres efter ønske i tekstil eller læder.
Bemærk venligst, at de viste versioner kun repræsenterer et udvalg af de mange muligheder. For et fuldt overblik over farver og materialer besøg venligst vores materialeside.
Design:
Finn Juhl
År:
1948, relanceret i 2018
Materialer:
Træstel: Eg og valnød kombineret eller ren valnød
Polstring:
Tekstil eller læder
Model og dimensioner:
FJ 4801
B: 69 cm D: 63 cm H: 80 cm Sædehøjde: 44 cm
48-stolen er en del af den ikoniske 48-serie, som Finn Juhl præsenterede på Snedkerlaugets udstilling i 1948. Den regnes blandt hans væsentligste værker fra 1940'erne og udtrykker det karakteristiske, skulpturelle formsprog, hvor de fine, gennemtænkte detaljer får lov at træde frem. Stolen fremstilles enten med stel i eg, kombineret med armlæn og fødder i valnød, eller i en udgave udelukkende i valnød. Den polstres efter ønske i tekstil eller læder.
Design:
Finn Juhl
År:
1948, relanceret i 2018
Materialer:
Træstel: Eg og valnød kombineret eller ren valnød
Polstring:
Tekstil eller læder
Model og dimensioner:
FJ 4801
B: 69 cm D: 63 cm H: 80 cm Sædehøjde: 44 cm
Elegant og tidløst møbeldesign
Selv med nutidens blik er det tydeligt, at Finn Juhls visioner rakte langt ind i fremtiden, da han i 1948 præsenterede 48-stolen. Hans innovative løsninger stod aldrig alene, men indgik i det, man kan kalde et gesamtkunstwerk – et helhedsværk, hvor selv de mindste detaljer understøtter den samlede oplevelse. Udstillingsstanden fra 1948 var således ikke blot en præsentation, men et helstøbt værk i sig selv.
Om Finn Juhls og Niels Vodders stand i 1948, skrev Politiken følgende om et “Arbejdsværelse for en kunstsamler”:
“ … Samarbejdet mellem Vodder og Finn Juhl er ikke nyt. De har gennem en lang Aarrække deltaget i Udstillingerne med stigende Sikkerhed. I Aar er de naaet op i det Plan, der danner Skole. De har eksperimenteret sammen - i Dag har de fundet frem til en Form, der danner Helhed …”
Finn Juhls karakteristiske og skulpturelle formsprog
48-Stolen er et af Finn Juhls absolutte mesterværker fra 1940’erne og har Finn Juhls karakteristiske og skulpturelle formsprog med delikate detaljer, der kendes fra andre af hans mest ikoniske møbler, såsom 45-Stolen og Høvdingestolen.
På 48-Stolen bøjer de rundede overflader sig blødt efter kroppens tyngde og proportioner. Det organisk formede sæde og rygstykke, polstret med tekstil eller læder, er hævet demonstrativt fri af det bærende stel, hvilket optisk løfter den siddende, som om tyngdekraften er ophævet.
Stolen kendetegnes derudover ved brugen af flere forskellige materialer. Det karakteristiske samspil som opstår via kontrasten mellem to træsorter, har Finn Juhl derfor næsten fået lov til at have for sig selv i de mange år, der er gået.