Finn Juhl bliver student fra Skt. Jørgens Gymnasium og han begynder samme år at studere til arkitekt på Det kongelige Danske Kunstakademi, Skolen for Arkitektur. I virkeligheden er Finn Juhls drøm at studere kunsthistorie, men hans far vil ikke tillade det, så i stedet læser Finn Juhl til bygningsarkitekt under professor Kaj Fisker. 

Som 18-årig besøger Finn Juhl Stockholmudstillingen på opfordring af Kaj Fisker, hvor han ser arkitekten Erik Gunnar Asplunds funktionalistiske bygninger, der er det første store samlede udtryk for, at modernismen for alvor er nået til Skandinavien. Her oplever Finn Juhl således tiden og samfundets strømninger samt kampen mellem det gamle og det nye, udtrykt i arkitekturen. Udstillingen, funktionalismens gennembrud og hans interesse for den moderne kunst, kommer til at forme den unge Finn Juhl som arkitekt og designer.

Finn Juhl bliver ansat på Vilhelm Lauritzens prominente tegnestue. Vilhelm Lauritzen underviser også på Det kongelige Danske Kunstakademi, hvor Finn Juhl studerer til arkitekt. 

Imens Finn Juhl arbejder for Vilhelm Lauritzen, har tegnestuen blandt andet til opgave at tegne og indrette Københavns Lufthavn samt det nye Radiohus. Sammen med arkitekt Viggo Boesen får Finn Juhl ansvaret for at designe interiøret. Radiohuset står den dag i dag som et eksemplarisk, funktionalistisk bygningsværk.

Efterhånden tager arbejdet på tegnestuen al tiden fra studierne, og Finn Juhl får ikke gjort sin uddannelse færdig. Han arbejder ved Vilhelm Lauritzen indtil han etablerer egen tegnestue i 1945.

Finn Juhl har sin møbeldebut på Snedkerlaugets udstilling sammen med snedkermester Niels Vodder. Dette bliver starten på et årelangt og umage samarbejde mellem de to. Københavns Snedkerlaugs møbeludstillinger er et vigtigt omdrejningspunkt for unge designere, hvor de forsøger at forny den danske designtradition og introducere en mere moderne stil. De jævnaldrende kollegaer Børge Mogensen og Hans J. Wegner deltager også på udstillingen.

Samme år gifter Finn Juhl sig med tandlæge Inge-Marie Skaarup d. 15. juli.

Finn Juhl viser Græshoppestolen på Snedkerlaugets møbeludstilling.

Ingen er dog interesserede i den dyrelignende stol og Finn Juhl ender med at købe de to fremstillede eksemplarer selv, så snedkermester Niels Vodder ikke skal lide et større tab end nødvendigt. Stolen kommer ikke i produktion.

80 år senere, i 2018, sælges den ene af de to Græshoppestole på auktionen Art Curial i Paris til 319.000 euro (2,4 millioner kr.). 

År 1938 er også året, hvor byggeriet af Radiohuset påbegyndes. 

Møbler designet i 1938: Græshoppestolen

Den skulpturelle og modernistiske Pelikanstol samt Pelikanbord lanceres på Snedkerlaugets møbeludstilling. Kritikere kalder stolen for "en træt hvalros" og "en punkteret tennisbold". I virkeligheden er stolen snarere en torso eller en krop i sig selv, som behageligt omfavner og passer til den krop, der sætter sig i stolen. Finn Juhls store interesse og inspiration i den moderne frie kunst er tydelig i den surrealistiske tolkning af menneskekroppens former.

Møbler designet i 1940: Pelikanstolen og Pelikanbordet

Poetsofaen lanceres på Snedkerlaugets møbeludstilling. På snedkerlaugsudstillingen har Finn Juhl ophængt et par gipsrelieffer af kunstneren Sigurjón Ólafsson, der angiver slægtsskabet til samtidens kunst.

Den lille sofa får dog først sit kendte navn ti år senere i 1951. Her optræder sofaen i Jørgen Mogensens populære tegneseriestribe i Politiken, "Poeten og Lillemor". Tegneserien handler om en ung digter, der ofte ligger på netop denne sofa og reflekterer over livets kompleksiteter. 

Møbler designet i 1941: Poetsofaen

På trods af, at Finn Juhl aldrig har færdiggjort sin uddannelse som arkitekt, bliver han medlem af De Danske Arkitekters Sammenslutning i 1942.

Samme år bygger han sit hus på Kratvænget i Ordrup sammen med Inge-Marie Skaarup. Finn Juhl bygger huset med sin "indefra-og-ud" tilgang (planlægning af rummenes indretning før husets ydre) og han kan endelig forene møbeldesign, kunst og kunsthåndværk i en moderne og funktionel indretning - et fuldendt "Gesamtkunstwerk" på egne præmisser.

Finn Juhl modtager C.F. Hansen prisen for Unge Arkitekter.

Finn Juhl designer sin egen personlige favorit - 44-stolen, også kendt som Knoglestolen.

Finn Juhl siger sin stilling ved Vilhelm Lauritzen op og åbner sin egen tegnestue, på adressen Nyhavn 33, med speciale i interiør og møbeldesign. Samme år bliver han overlærer på Skolen for Boligindretning, hvor han underviser frem til 1955. Han fastholder, at en arkitekt også skal være med til at udarbejde et udkast eller en idé til en bygnings interiør. Finn Juhls ideer får ikke meget medhold i samtiden, men det bliver senere almindeligt for arkitekter også at designe bygningsinteriør.

Som lærer lægger Finn Juhl særlig vægt på betydningen af interiøret i nye bygninger. Han samler sine ideer i bogen "Hjemmets Indretning", der bliver beundret og desuden udgives i diverse tidsskrifter og blade.

Det er også i 1945, at Finn Juhl designer en af sine mest kendte og karakteristiske stole - 45-stolen. Dette skyldes særligt det organiske formsprog og den karakteristiske form, hvor sæde og ryg er løftet fra stellet. Dette designgreb, hvor Finn Juhl adskiller det bærende fra det bårne, er helt banebrydende, og det tilfører ikke blot stolen visuel lethed og elegance, men manifesterer samtidig Finn Juhl som international anerkendt designer.

Møbler designet i 1945: 45-stolen, Lillemorsofaen, Nyhavn Arbejdsbordet og Kaufmann Bordet. 

Finn Juhl designer Bing og Grøndahls butik på Amagertorv.

Det er også i 1946, at Finn Juhl designer en række af de spisestuestole, som i dag er nogle af mest brugte fra kollektionen både til private hjem og til restauranter: 108-stolen, 109-armstolen og 46-armstolen.

Møbler designet I 1946: 46-sofaen, 46-armstolen, 108-stolen og 109-stolen.

Finn Juhl modtager Eckersberg Medaljen for indretningen af Bing og Grøndahls butik.

Møbler designet i 1947: 46-stolen

48-serien og Kunstsamlerbordet lanceres på Snedkerlaugsudstillingen, og Finn Juhl vælger at kalde standen "Opholdsstue for en Kunstsamler". Finn Juhl designer desuden Sven Schaumans blomsterbutik på Kongens Nytorv. På dette tidpunkt designer Finn Juhl en række møbler for møbelproducenten Bovirke, herunder Bovirkebordet. Ejeren af Bovirke, Poul H. Lund, er den første, der ser mulighederne i at producere Finn Juhls møbler på en mere industriel basis. Resultatet bliver lette kvalitetsmøbler, der er tilpasset tidens moderne livsstil, men med et særligt formsprog.

I 1948 møder Finn Juhl også lederen af Museum of Modern Arts' Department of Industrial Design, Edgar Kaufmann Jr. De to indleder et livslangt venskab, og Kauffmann Jr. bliver en vigtig katalysator for Finn Juhls karriere i USA. Mange år senere beskriver Finn Juhl selv, hvordan Edgar Kaufmann Jr. havde været hans guru og inspirator i USA.

Møbler designet i 1948: 48-stolen, 48-sofabænken, Kunstsamlerens Bord, Sølvbordet, Øjebordet, Bovirkebordet og Ross Sofabordet. 

Finn Juhl præsenterer sin mest kendte og eksklusive stol Høvdingestolen på årets Snedkerlaugsudstilling. Designskribenten Svend Erik Møller skriver efterfølgende, at "Finn Juhl er ubestridt vores fornemste møbelkunstner".

På laugsudstillingen sætter Kong Frederik sig i stolen, og Finn Juhl bliver efterfølgende spurgt, om han ikke skal kalde den Kongestolen. Finn Juhls inspirationskilde har dog været eksotiske og fremmede kulturer, og han slår det hen med, at han har designet den til "en eller anden Høvding".

På samme stand viser Finn Juhl Egypterstolen og udtaler langt senere i 1975, at han har været stærkt betaget af den traditionelle Egyptiske møbelkunst og; "Jeg har, ærligt indrømmet, hugget konstruktionen, ligesom jeg har hugget den rette vinkel".

1949 er også året, hvor Finn Juhl for alvor begynder at blande sig i debatten om møbeldesign og boligindretning.

På mange måder anses Finn Juhl som en rebel, da han stikker næsen frem og blander sig i diskussioner om opfattelsen af arkitekternes samfundsmæssige rolle. 

Udover at stå i opposition til den herskende tankegang inden for dansk møbeldesign, udtrykker Finn Juhl ved flere lejligheder kritik over for samtidens snævre forståelse af funktionalisme-begrebet.

Finn Juhls amerikanske ven og inspirator, Edgar Kaufmann Jr., skriver en artikel om ham i magasinet Interiors. Kaufmanns artikel medfører en henvendelse fra Mr. Hollis Baker, en møbelfabrikant i Michigan, der spørger Finn Juhl, om han vil tegne en moderne møbelkollektion for ham.

Møbler designet i 1949: Høvdingestolen, Høvdingesofaen, Egypterstolen og Butterflybordet.

Godt hjulpet på vej af venskabet med Edgar Kaufmann Jr., lederen af Department of Industrial Design på Museum of Modern Art i New York (MoMA), vinder Finn Juhl indpas i USA. Dette skyldes blandt andet møblernes fremragende kvalitet, og at Finn Juhls organiske formsprog er nyt og unikt i USA. Møblerne bliver i forlængelse heraf et symbol på den gode og individuelle smag for den veluddannede og kulturelt bevidste del af USA.

I 1950 deltager Finn Juhl også på udstillingerne Contemporary Danish Architecture samt Danish Handcraft Guild i London. I Danmark begynder han at designe private hjem, bl.a. tegner han Fru. Anthon Petersens sommerhus i Asserbo.

Møbler designet i 1950: Vægsofaen 

Finn Juhl ansættes som designer og arkitekt på udstillingen Good Design i Chicago.

Akademiet ved Det Kongelige Danske Kunstakademi tildeler Finn Juhl en yderst prestigefyldt opgave, der skal vise sig at blive et af hans mest fremtrædende og berømte projekter - at indrette Formynderskabsrådets sal til FN's hovedsøde i New York. Salen bliver en vigtig milepæl i udbredelsen af det internationale begreb Danish Modern og salen refereres i dag oftest til som "Finn Juhl-salen".

I 1951 indleder Finn Juhl også samarbejdet med Baker Furniture, Inc. i Grand Rapids, Michigan, og med en række modeller bl.a. Bakersofaen og Cocktailbordet kommer han til at tegne firmaets moderne designlinje. I denne periode er Finn Juhl stærkt inspireret af den amerikanske livsstil og sine amerikanske designkollegaer, hvilket kommer til udtryk de efterfølgende år, hvor han designer en række møbler i et stramt formsprog med stålrørsben og farvede skuffer.

Møbler designet i 1951: Baker Sofaen, Cocktailbordet og Cocktailbænken.

Formynderskabsrådets sal står færdig i FN og verden får i den grad øjnene op for Finn Juhl. Han deltager på Angewandte Kunst aus Dänemark udstillingen i Zürich, re-designer Georg Jensen butikken på Fifth Avenue i New York og indretter et udstillingsværelse med egne møbler på Nordenfjeldske Kunstindustrimuseum i Trondheim. Værelset er stadig en del af deres permanente udstilling.

I Danmark tegner han tømmerhandler Hr. Aubertins familiehus i Nakskov.

Finn Juhls karriere tager fart, og med sit internationale netværk finder han i endnu højere grad inspirationen uden for landets grænser. Han enten udstiller eller opholder sig på dette tidspunkt i stigende grad i udlandet, hovedsagligt USA. Edgar Kaufmann jr. introducerer ham for ledende kulturpersoner og designere bl.a. Charles Eames og George Nelsson.

På trods af, at anerkendelsen ikke på samme vis manifesterer sig hjemme i Danmark, lanceres samme år en hel række af designs ved møbelproducenten Bovirke på Frederiksberg, med klare referencer af Finn Juhls nye internationale udsyn.

Danmark står over for en industrialisering af møbelproduktionen og nye materialers potentiale. Her er Finn Juhl fortaler for en industriel produktion af danske møbler, og han udtrykker sig kritisk i forhold til snedkerfagets dominans i dansk møbelkunst.

Samme år indgår Finn Juhl et samarbejde med møbelproducenten France & Daverkosen i Hillerød, hvilket varer frem til 1969. 

Møbler designet i 1953: Nyhavn Spisebordet, Karmstolen, 53-stolen, 53-sofaen, Bordbænken, Panelsystemet, 77-sofaen og Høvdingeskamlen.

Finn Juhl deltager på Home of Furniture udstillingen i anledning af Københavns Snedkerlaugs 400-års jubilæum i Forum, samt Georg Jensens 50-års jubilæumsudstilling på Kunstindustrimuseet (i dag Designmuseum Danmark). Han kuraterer desuden udstillingen Fifty Years of Danish Silver i London, som i årene efter flyttes videre til Washington D.C., Louisville, Dallas og St. Louis.

Det er også i 1954, at Finn Juhl designer Danmarks stand til den 10. Triennale i Milano, som han modtager et æresdiplom for.

Finn Juhl designer Villabyernes biograf i Vangede, modtager et æresdiplom fra Gentofte Kommune, designer kontorer for France & Søn i Hillerød.

I sverige designer han en lejlighedsmodel til verdensudstillingen - H55 udstillingen i Helsingborg.

Møbler designet i 1955: Skænken

I midten af 60'erne designer Finn Juhl en række møbler for France & Daverkosen (senere France & Søn), der alle er velegnede til industriel produktion, men som stadig indeholder hans karakteristika.

Den engelske direktør "Mister" France fremstiller møblerne som "knock-down"-modeller, der samles hos distributøren, som derved kan fragtes billigere til eksportmarkederne. France & Søn, der bogstaveligt talt kickstarter den danske eksport af designmøbler, har kæmpe succes med deres eksportstrategi.

På et tidspunkt midt i 50'erne står de for mere end 60 procent af den samlede danske møbeleksport. Selskabet eksporterer hovedsageligt til USA, men også til Tyskland og England, hvor firmaet har stort showroom på Bond Street i London.

Finn Juhl udstiller på Neue Form aus Dänemark. Udstillingen flyttes efterfølgende til otte tyske byer samt Wien.

Frem til 1961 designer Finn Juhl 14 SAS billetkontorer i Europa og Asien, samt interiøret til deres DC-8 fly. I Canada designer han Georg Jensens butik i Toronto.

Møbler designet i 1956: Francestolen

Det 20 år lange samarbejde med snedkermester Niels Vodder ender. Det vides ikke med sikkerhed, hvad årsagen til bruddet er. Dog er Finn Juhls samarbejde med diverse møbelfabrikker samt diverse indretningsopgaver med stor sandsynlighed nogle af årsagerne.

Finn Juhl flytter kontor fra Nyhavn 33 til Sølvgade 38 i København. Samarbejdet med Georg Jensen forsætter og han re-designer deres butik på New Bond street i London sammen med arkitekt Trevor Dannatt.

Finn Juhl tegner 57-sofaen for Bovirke, der præsenteres i Tivoli i København.

I Italien modtager han en guldmedalje ved sin deltagelse i den 11. Triennale i Milano.

Møbler designet i 1957: 57-sofaen, Japanstolen, Japansofaen 2-pers, Japansofaen 3-pers og Japanskamlen.

Finn Juhl indretter residensen i Den Kongelige Danske Ambassade, Washington D.C. Samme år (og frem til 1961) er han en del af udstillingen The Arts of Denmark på The Metropolitan Museum of Art i New York, Washington D.C., Chicago og Los Angeles.

Finn Juhl modtager The Kaufmann International Design Award sammen med et tilhørende trofæ.

Finn Juhl indgår papirløst ægteskab med musikforlæggeren Hanne Wilhelm Hansen. Samme år flytter hun ind i Finn Juhls hus i Ordrup, hvor hun bor indtil sin død i 2003.

Finn Juhl deltager på Snedkerlaugets udstilling, hvor han bl.a. udstiller et soveværelse, som han oprindeligt har tegnet til Hanne Wilhelm Hansen. Soveværelset er et eksperiment og bryder med mange af erfaringerne fra Finn Juhls egen praksis. Han søger bevidst et andet udtryk og rummet indstifter en fri leg med både former og materialer. Det kan se ud som om, at Finn Juhl længes efter en større frihed i sit designarbejde efter de hektiske år i slutningen af 1950'erne med talrige designopgaver, internationale udstillinger og en udvidelse af sin tegnestue.

Finn Juhls eksperimenterende 1961-udstilling bliver stærkt kritiseret af særligt de designere, der udsprang af den Klintske skole, hvor al unødig dekoration var bandlyst. Kritikken kommer bl.a. fra Børge Mogensen og Arne Karlsen, der sammen anmelder Snedkerlaugets udstilling fra 1961. Finn Juhl forsøger at have en humoristiske tilgang til kritikken: "Hvorfor skal vi dog tage fornøjelserne af alting? Det er da helt galt, at de to strenge kritikere advarer de unge mod at bruge deres fantasi - det er for resten også nytteløst, for de gør det nok alligevel" appellerer han. Nysgerrighed og opfindsomhed er en stor del af Finn Juhls virke som møbelarkitekt og netop denne tilgang kommer til syne ved 1961-udstillingen.

Samme år designer Finn Juhl Handskeskabet. Det lille eksklusive skab bliver præsenteret sammen med soveværelsesmøblerne af snedkermester Ludwig Pontoppidan på Snedkerlaugets udstilling.

I løbet af 1960'erne designer Finn Juhl færre nye møbler end tidligere og han flytter sin tegnestue til sit private hjem i Ordrup.

1961-udstillingen bliver Finn Juhls 25. og sidste laugsudstilling. De næste år deltager han ikke på Snedkerlaugets udstilling og laugsudstillingen afholdes for sidste gang nogle år efter i 1966.

I 1961 står dansk møbelfremstilling ved en korsvej mellem de stolte møbeltraditioner fra den internationalt berømte Danish Modern-bevægelse og den uundgåelige fremtid, anført af den industrielle produktion. Dansk designs guldalder er kommet til ende - men ikke mindst fordi målet er opnået. Moderne form og design har overtaget markedet og den brede smag. Det er ikke længere kun de avantgarde møbelarkitekter, der tænker i funktionalismens termer.

Møbler designet i 1961: Handskeskabet

Finn Juhl designer direktør Anders Hostrup-Pedersens sommerhus i Rågeleje.

Bing & Grøndahls butik udvides og Finn Juhl står for indretningen.

For firmaet Vittrup Tæpper tegner Finn Juhl i 1960'erne en række tæppemønstre, som imidlertid aldrig kommer i produktion. Tæpperne leder tankerne hen mod 60'ernes vildskab, som senere bliver omfavnet af flere danske designere, ikke mindst Verner Panton.

Flere af mønstrene er dog nu i produktion af House of Finn Juhl.

Møbler designet i 1963: Cirkeltæppet

Finn Juhl modtager A.I.D. prisen for design i Chicago.

Finn Juhl ansættes som gæsteprofessor på Institute of Design i Chicago, hvor han underviser unge amerikanere i formgivning.

Finn Juhl designer Richmonds hotelrestaurant.

I samme år designer Finn Juhl Bakkebordet, der er en videreudvikling af hans tidligere vendebakker fra 1956.

Finn Juhl deltager i en international jury, der skal bestemme, hvem der i samme år skal modtage en design-ærespris, der er indstiftet af kunstsamleren og mangemillionæren Edgar Kaufmann Jr. der i en årerække var direktør for MOMAs designafdeling.

Det var denne Kaufmann, der under et besøg i Danmark fik øje på Finn Juhls møbler og inviterede ham til USA, hvor Kaufmann introducerede Finn Juhl for den amerikanske designscene og skaffede ham et betydeligt netværk. De udviklede et stærkt og livslangt venskab, der skulle få afgørende betydning for udviklingen af begrebet Danish Modern i USA i 50'erne. Som et kuriosum kan fortælles, at det var denne Edgar Kaufmann Jr.'s forældre, der lod det berømte hus, "Fallingwater" i Pennsylvania, opføre som et sommerhus, tegnet af Frank Lloyd Wright. Her kom Finn Juhl flere gange i sit liv som gæst.

Møbler designet i 1965: Bakkebordet

Finn Juhl re-designer sin samlever Hanne Wilhelm Hansens musikforlagsbutik i Gothersgade, København.

Finn Juhl deltager på udstillingen 'Two Centuries of Danish Design' på Victoria & Albert Museum I London samt 'A Century of Danish Design' på Kelvingrove Museum i Glasgow og Whitworth Art Gallery i Manchester.

Finn Juhl deltager på udstillingen 'Exhibition of Arts and Craft' i Bruxelles.

Finn Juhl deltager i en retrospektiv udstilling af egne værker på Charlottenborgs Efterårsudstilling.

Finn Juhl modtager en livsvarig ydelse på vegne af Finansloven.

Finn Juhl udstiller egne værker i Cantu i Italien.

Finn Juhl udnævnes til Honary Royal Designer for Industry i London.

Produktionen af Finn Juhls møbler er stærkt dalende i perioden og fra midten af 70'erne udgår det sidste af produktionen i Danmark. Baker Furniture i USA har stadig rettigheder og producerer nogle få modeller, men desværre i en meget ringe kvalitet.

Finn Juhl ser skriften på væggen og er klar over, at interessen for hans livsværk er på retur. Tegnestuen flyttes til privaten på Kratvænget 15, hvor han stadig har en ansat til at opdatere og komplettere det omfattende arkiv af arbejdstegninger og akvareller.

Medlemsbladet for Foreningen af Møbel- og Indretningsarkitekter i Danmark, Rum og Form, udkommer med et særnummer dedikeret til Finn Juhl. Redaktionen hylder Finn Juhl for at være en af de første, der uddanner indretningsarkitekter og ansætter dem på sin tegnestue. I bladet fremhæves også hans evne til at behandle form og materiale på en sådan måde, at det både er sammenhængende, oplevelsesrigt og altid med mennesket i fokus. I særnummeret bringer Rum og Form en stor artikel af Mike Rømer, hvor han interviewer Finn Juhl. Dette bliver omfattende og vigtig dokumentarisk materiale om Finn Juhls liv og levned for eftertiden. Interviewet er gengivet i bogen "FINN JUHL & Onecollection" fra 2012.

Finn Juhl fylder 70 år og udstiller møbler og andre værker på en retrospektiv udstilling på Kunstindustrimuseet (i dag Designmuseum Danmark) i København. På denne udstilling, som bliver Finn Juhls sidste, møder den 20 årige Henrik Sørensen arkitekten Finn Juhl. Dette møde sætter dybe spor i den unge møbelmand, som senere skaber en virksomhed, der får rettighederne til Finn Juhls møbler sammen med vennen Ivan Hansen. Dette kommer til at blive afgørende for Finn Juhls renæssance samt relanceringen og udbredelsen af hans møbelunivers i hele verden.

Det er også i begyndelsen af 1980'erne at Finn Juhl møder den japanske tegner, møbelsamler og professor, Noritsugu Oda, og de to bliver hurtigt gode venner. Oda har udgivet flere værker om dansk møbeldesign og han har skabt sig en enestående samling på over 1.200 stole, fortrinsvis danske. Når Oda efterfølgende rejser til Danmark, besøger han altid Finn Juhl.

Finn Juhl tildeles ridderkorset af Dannebrogordenen.

Professor Noritsugu Oda skal endnu engang besøge Danmark og har aftalt at mødes med Finn Juhl. Da han lander i København, bliver han dog i stedet mødt af en trist nyhed. Han bliver ringet op af Hanne Wilhelm Hansen, som fortæller, at Finn Juhl er død samme formiddag. Finn Juhl dør den 17. maj 1989. På trods af dødsfaldet inviterer Hanne Wilhelm Hansen alligevel Oda forbi til en snak i huset på Kratvænget. Besøget skal vise sig at få stor betydning for udbredelsen af kendskabet til Finn Juhls møbler og virke, da Oda beslutter at afholde en mindeudstilling for Finn Juhl året efter i Japan. Donationer til udstillingen kommer fra flere forskellige steder i verden og det lykkes at anskaffe en stor samling møbler, der repræsenterer Finn Juhls virke som møbelarkitekt.

Udstillingen vises i Osaka, Kyoto, Tokyo og Asahikawa - alle stederne bliver den mødt af enorm interesse fra det japanske publikum.

Finn Juhl når akkurat at opleve den spæde begyndelse på renæssancen, som mange af hans møbler sidenhen har fået.

Finn Juhl ligger begravet på på Assistens Kirkegården på Nørrebro i København.