Vægsofa Aubertin | House of Finn Juhl

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær den første til at modtage seneste nyt om produkter, kommende begivenheder og hvad der sker i Finn Juhls univers.

Tilmeld

Vægsofa Aubertin | Finn Juhl | 1951

I 1951 designede Finn Juhl en ekstra lang version af sin markante Vægsofa til tømmerhandler W. F. Aubertins private villa ved Nakskov Fjord, også kendt som Villa Aubertin. Den specielle udgave af Vægsofaen, der kan rumme op til seks personer, er blevet relanceret i forbindelse med indretningen af et helt særligt rum på Museum Jorn i Silkeborg. Vægsofa Aubertin monteres direkte til væggen, og stellet består af pulverlakerede stålrør i en lys grå. Sofaen håndpolstres i tekstil i Danmark.

Polstring
Watercolour
Sunniva

Bemærk venligst, at farver og materialer kan variere grundet forskellige skærmbalancer og indstillinger. Den viste version skal kun ses som et eksempel. Vi opfordrer til, at man oplever de fysiske materialeprøver hos Finn Juhl-forhandlerne. Læs mere om vores materialer her: materialeside.

Produktinfo

Design:

Finn Juhl

År:

1951, relanceret i 2025

Materialer:

Bøjet, pulverlakeret stålrør i lys grå, håndpolstres i tekstil

Polstring:

Tekstil

Model og dimensioner:

FJ 5010
B: 326 cm | D: 82 cm | H: 98,5 cm | Sædehøjde: 40 cm FJ 5010 (høj ryg højre side) og FJ 5011 (høj ryg i venstre side)

I 1951 designede Finn Juhl en ekstra lang version af sin markante Vægsofa til tømmerhandler W. F. Aubertins private villa ved Nakskov Fjord, også kendt som Villa Aubertin. Den specielle udgave af Vægsofaen, der kan rumme op til seks personer, er blevet relanceret i forbindelse med indretningen af et helt særligt rum på Museum Jorn i Silkeborg. Vægsofa Aubertin monteres direkte til væggen, og stellet består af pulverlakerede stålrør i en lys grå. Sofaen håndpolstres i tekstil i Danmark.

Produktinfo

Design:

Finn Juhl

År:

1951, relanceret i 2025

Materialer:

Bøjet, pulverlakeret stålrør i lys grå, håndpolstres i tekstil

Polstring:

Tekstil

Model og dimensioner:

FJ 5010
B: 326 cm | D: 82 cm | H: 98,5 cm | Sædehøjde: 40 cm FJ 5010 (høj ryg højre side) og FJ 5011 (høj ryg i venstre side)

Vægsofaens udvikling

Fra kunstmuseum til privat villa

Finn Juhls væghængte sofa er indbegrebet af banebrydende dansk design, og den kortere og mere kendte version har faktisk haft permanent plads på Nordenfjeldske Kunstindustrimuseum i Trondheim siden 1952. Det år blev Finn Juhl hyret af kunsthistoriker og direktør for museet, Thorvald Krohn-Hansen, til at indrette et udstillingsrum for moderne møbler og kunsthåndværk, der repræsenterede tidens indretningsstil. I indretningen indgik blandt andet den organisk formede sofa, der både demonstrerer Finn Juhls fascination af den moderne frie kunst og hans trang til at ophæve tyngdekraften og skabe bevægelse i sine designs.

I 1952 designede Finn Juhl den lange version af vægsofaen til Villa Aubertin ved Nakskov Fjord. På billedet herunder ses opholdsstuen med Vægsofa Aubertin sammen med to 45-stole og specialdesignede hængereoler mod spisestuen.

Foto: Nordenfjeldske Kunstindustrimuseum (NKM)
Foto: Aage Strüwing © Jørgen Strüwing
Relancering af den lange version

Vægsofa Aubertin på Museum Jorn

Finn Juhl brugte siden Vægsofaen i flere indretninger, men den lange version har aldrig været i løbende produktion, før i dag. Vægsofa Aubertin er relanceret på Museum Jorn i et dedikeret rum, der er museets fortolkning af rummet på Nordenfjeldske Kunstindustrimuseum – både hvad angår farvevalg, indretning og kunst. 

På Museum Jorn forenes den lange version af Vægsofaen med andre Finn Juhl-møbler i et elegant hjørne, hvor designet åbner sig mod både naturen og arkitekturen. Samtidig manifesterer rummet med sin indretning den demokratiske grundtanke om at gøre kunst og kunsthåndværk tilgængeligt for alle – præcis som Asger Jorn selv stræbte efter.

Finn Juhls overpolstrede møbler fra 1940'erne og 1950'ernes begyndelse er dybt originale. Ingen andre designere gik så radikalt til værks og udtrykte tidens moderne skulpturelle formsprog i en møbelkunst med en næsten fuldkommen surrealistisk sansning.

Som med mange andre af Finn Juhls designs fik Vægsofaen en blandet modtagelse, da den blev præsenteret for offentligheden, og især den norske snedkermester Erling Mobeck stillede sig kritisk overfor sofaens atypiske form. Han skrev: "I den ene ende var ryggen stærkt opadvendt og havde en kraftig krumning. Det blev antydet, at sofaen egnede sig udmærket til at stoppe strømper i, idet man anbragte sig i dette hjørne med benene trukket op under sig. Når man betragter sådan et produkt, spørger man uvilkårligt sig selv: Hvad er hensigten?".

Den asymmetriske overpolstrede ryg svæver, nærmest som en René Magritte-agtig sky, hen over det ligeledes svævende sæde, båret og bundet sammen af et næsten usynligt stel. Den særlige udformning af ryggen er tilpasset den menneskelige krop og gør det muligt at sidde eller ligge bekvemt på flere måder.

Sofaen, der er valgt til det nyindrettede rum på museet, er polstret med Watercolour-specialtekstil med striber på sædet samt 'Oatmeal' på ryggen. Watercolour-tekstilet er designet af Lykke Kjær, og er farveafstemt i henhold til Finn Juhl farveskala. Tekstilet produceres af Kjellerup Væveri.

Følg os på Instagram
@houseoffinnjuhl