44-stolen | Finn Juhl | 1944
Finn Juhls eksklusive 44-stol, også kendt som Knoglestolen, er et eftertragtet samlerobjekt, der har opnået kultstatus i designverdenen. Stolen blev designet i samarbejde med snedkermester Niels Vodder og blev første gang præsenteret på Snedkerlaugets Møbeludstilling i 1944, hvor de to udfordrede grænserne for træ som materiale. Stolen fremstilles udelukkende i begrænsede serier og udvalgte træsorter – hver enkelt stol er individuelt nummereret og leveres med et underskrevet ægthedscertifikat. Følg med på vores kanaler for at holde dig opdateret om mulige fremtidige lanceringer.
Bemærk venligst, at de viste versioner kun repræsenterer et udvalg af de mange muligheder. For et fuldt overblik over farver og materialer besøg venligst vores materialeside.
Design:
Finn Juhl
År:
1944
Materialer:
Eg eller valnød
Polstring:
Læder
Model og dimensioner:
FJ 4400
B: 61 cm | D: 52 cm | H: 74 cm
Sædehøjde: 47 cm
Finn Juhls eksklusive 44-stol, også kendt som Knoglestolen, er et eftertragtet samlerobjekt, der har opnået kultstatus i designverdenen. Stolen blev designet i samarbejde med snedkermester Niels Vodder og blev første gang præsenteret på Snedkerlaugets Møbeludstilling i 1944, hvor de to udfordrede grænserne for træ som materiale. Stolen fremstilles udelukkende i begrænsede serier og udvalgte træsorter – hver enkelt stol er individuelt nummereret og leveres med et underskrevet ægthedscertifikat. Følg med på vores kanaler for at holde dig opdateret om mulige fremtidige lanceringer.
Design:
Finn Juhl
År:
1944
Materialer:
Eg eller valnød
Polstring:
Læder
Model og dimensioner:
FJ 4400
B: 61 cm | D: 52 cm | H: 74 cm
Sædehøjde: 47 cm
Den vanskelige favorit
Sammen med snedkermester Niels Vodder præsenterede Finn Juhl 44-stolen på Snedkerlaugets Møbeludstilling i 1944. Sammen udfordrede de grænserne for, hvad der var muligt med træ som det primære materiale. Stolen, der senere fik tilnavnet Knoglestolen, blev oprindeligt fremstillet i cubamahogni, og kun 12 eksemplarer blev produceret.
Dengang erhvervede Finn Juhl sig ikke selv en stol, men det rådede han bod på 30 år senere, da han købte to eksemplarer af en af de oprindelige købere. I den forbindelse udtalte han, at stolen nu var blevet en klassiker – og vigtigst af alt, hans personlige favorit.
Med 44-stolen løftede Finn Juhl for første gang den åbne trækonstruktion til en organisk knogleform, hvilket gav stolen sit karakteristiske tilnavn. I 1944 beskrev han selv stolens udtryk som værende af en "animalistisk, behagvækkende karakter".
Ligesom naturens egne konstruktioner udnytter stolen træets styrke til fulde og fordeler massen præcist dér, hvor der er mest brug for styrke. Når man studerer 44-stolen, er man ikke i tvivl.
Frembringelsen af et mesterværk
Træstellet til Finn Juhls mest komplekse stol fremstilles hos House of Finn Juhls japanske partner og polstres derefter i hånden i Danmark. På det lille snedkeri i Yamagata i Japan er det kun de mest erfarne håndværkere, med den dybeste forståelse for træets muligheder og begrænsninger, der udfører stellet.
På grund af det store kopstykke, der kræver ét stykke massivt træ, er omhyggelige pauser og korrekte tørretider lige så essentielle som det præcise håndværk. Den komplekse form kræver et kompromisløst snedkerarbejde, hvor man løbende må overvåge materialets spænding og belastning.
Selvom den eksklusive 44-stol aldrig har været i kontinuerlig produktion, har House of Finn Juhl tidligere udgivet begrænsede serier i forbindelse med særlige lejligheder. I dag opnår disse sjældne eksemplarer høje hammerslag på auktioner verden over.