Television-stol | Finn Juhl | 1961

Bemærk venligst, at de viste versioner kun repræsenterer et udvalg af de mange muligheder. For et fuldt overblik over farver og materialer besøg venligst vores materialeside.

Television-stol | Finn Juhl | 1961

Finn Juhl skabte Television-stolen i 1961 som en del af en soveværelsesindretning, dedikeret til hans partner, Hanne Wilhelm Hansen. Soveværelset var et af de mest personlige og utraditionelle projekter i Finn Juhls karriere og markerede en ny retning i hans designkarriere. Den grafiske loungestol fremstilles i kirsebærtræ med stel i bruneret stål, hjul i ubehandlet messing og valgfri polstring.

Trætype

  • Japansk kirsebær

    Japansk kirsebær

Polstring

Beda

  • 560

    560

  • 130

    130

Finn Juhl skabte Television-stolen i 1961 som en del af en soveværelsesindretning, dedikeret til hans partner, Hanne Wilhelm Hansen. Soveværelset var et af de mest personlige og utraditionelle projekter i Finn Juhls karriere og markerede en ny retning i hans designkarriere. Den grafiske loungestol fremstilles i kirsebærtræ med stel i bruneret stål, hjul i ubehandlet messing og valgfri polstring.

Find en forhandler
Produktinfo
Design:
Finn Juhl
År:
1961, relanceret i 2026
Materialer:
Stel i bruneret stål, hjul i ubehandlet messing
Polstring:
Tekstil
Model og dimensioner:
H: 62 cm x D 73 cm x B 64,5 cm x SH 36,5 cm I FJ 6110
stol[56].png
Download filer

Television-stolen blev fremstillet af snedkermester Ludvig Pontoppidan og er kendetegnet ved et cylinderformet ryglæn og en konstruktion i stål, som adskilte sig markant fra tidens danske møbelkunst. Finn Juhls originale akvareltegning, hvor også navnet Television Chair er anført, viser en loungestol i en dristig farvepalet med rødt polster, der oprindeligt var tænkt udført i thaisilke.

Soveværelset fra 1961 var både en kærlighedserklæring og et modigt opgør med tidens designidealer. Samtidig markerede det et vendepunkt. Møbelserien blev Finn Juhls sidste bidrag til Snedkerlaugets Møbeludstilling, som lukkede blot fem år senere, og det blev afslutningen på en bemærkelsesværdig periode, hvor han gennem årtier havde været blandt udstillingens mest toneangivende skikkelser.

Foto fra Finn Juhls stand på Snedkerlaugets Møbeludstilling i 1961. Sengen kan anes i højre side af billedet og kan den dag i dag stadig ses i Finn Juhls hus, som er en del af Museum Ordrupgaard.

Soveværelset var tænkt som et sammenhængende interiør, og med en markant brug af farver og nye materialekombinationer gik Finn Juhl i en anden æstetisk retning end det udtryk, der havde præget hans gennembrud i 40'erne. I stedet skabte han et ekstravagant grafisk univers, hvor møblerne indgik i en helhed, der afspejlede både hans lyst til at udforske nye kreative muligheder og hans kærlighedsforhold til Hanne Wilhelm Hansen.

Modtagelsen af udstillingen i 1961 var splittet. Anmelderne havde svært ved at placere møblerne, og reaktionerne spændte fra fascination til foragt. Berlingske beskrev soveværelset som en festlig farvesymfoni og bemærkede, at Finn Juhl "går sine egne veje".

Set med nutidens blik fremstår Hannes Soveværelse som et af de tydeligste udtryk for Finn Juhls kompromisløse vilje til fornyelse. Frem for at gentage de former, der havde gjort ham berømt, valgte han at udforske nye materialer, farver og måder at indrette hjemmet på. Relanceringen bragte et overset kapitel af hans virke frem i lyset og giver samtidig nyt liv til en dybt personlig fortælling om kærlighed, kreativ frihed og modet til at gå sine egne veje.

Tilmeld