Ansvarlighed | Furniture for Generations

Furniture for Generations

Noget af det mest ansvarlige, en møbelproducent kan gøre, er at skabe møbler, der kan bruges i årtier, repareres, ompolstres og til sidst gå i arv til nye generationer. For os er det et løfte, vi kalder ”Furniture for generations”. Vi tager dette løfte alvorligt og bygger det på dokumenteret kvalitet, holdbarhed, mulighed for reparation og en varig værdi, der gør møblerne attraktive at beholde og give videre.

vælger materialer af højeste kvalitet og kombinerer dem med unikt håndværk, så møblerne ikke blot ældes med ynde, men også patineres smukt over tid. Dette sikrer møblernes holdbarhed – både strukturelt og æstetisk – og mindsker behovet for hyppig udskiftning.

I vores møbelproduktion tager vi fortsat udgangspunkt i den omhu, som kendetegnede snedkerne på Finn Juhls tid. Vi samarbejder med dedikerede håndværkere og leverandører, der deler vores værdier, og bruger kun materialer af høj kvalitet, herunder udelukkende europæisk eg og ask med FSC- eller PEFC-certificering samt amerikansk valnød fra leverandører, der samarbejder med brancheorganisationen American Hardwood Export Council (AHEC).

Takket være solide materialer, sublimt håndværk og varigt design, kasseres Finn Juhl-møbler ikke over tid – tværtimod bliver de til varige samlerobjekter, der bevarer deres værdi og efterspørgsel på gensalgsmarkedet. Møblernes lange levetid bliver dermed i sig selv et vigtigt bidrag til en mere ansvarlig brug af råmaterialer og naturressourcer.

Hele vores produktion er formet af bevidste valg, hvor kvalitet, omtanke og respekt for håndværket går hånd i hånd. Det er afgørende for os, at vores møbler ikke blot kan holde i mange år og gå i arv i generationer, men også er produceret på en måde, vi kan stå inde for.

Tilmeld