Soveværelset fra 1961 var både en kærlighedserklæring og et modigt opgør med tidens designidealer. Samtidig markerede det et vendepunkt. Møbelserien blev Finn Juhls sidste bidrag til Snedkerlaugets Møbeludstilling, som lukkede blot fem år senere, og det blev afslutningen på en bemærkelsesværdig periode, hvor han gennem årtier havde været blandt udstillingens mest toneangivende skikkelser.
Med præsentationen fuldendes fortællingen om Hannes Soveværelse. Efter relanceringen af Handskeskabet bringer House of Finn Juhl nu hele indretningen i produktion: Den karakteristiske Television-stol, det tilhørende Television-bord og den skulpturelle Wilhelm Hansen-seng.
Soveværelset var tænkt som et sammenhængende interiør, og med en markant brug af farver og nye materialekombinationer gik Finn Juhl i en anden æstetisk retning end det udtryk, der havde præget hans gennembrud i 40'erne. I stedet skabte han et ekstravagant grafisk univers, hvor møblerne indgik i en helhed, der afspejlede både hans lyst til at udforske nye kreative muligheder og hans kærlighedsforhold til Hanne Wilhelm Hansen.
Foto fra Finn Juhls stand på Snedkerlaugets Møbeludstilling i 1961. Sengen kan anes i højre side af billedet og kan den dag i dag stadig ses i Finn Juhls hus, som er en del af Museum Ordrupgaard.
Modtagelsen af udstillingen i 1961 var splittet. Anmelderne havde svært ved at placere møblerne, og reaktionerne spændte fra fascination til foragt. Berlingske beskrev soveværelset som en festlig farvesymfoni og bemærkede, at Finn Juhl "går sine egne veje", mens arkitekt Svend Erik Møller, der tidligere havde udvist begejstring for Finn Juhl, kaldte Handskeskabet, sengen, stolen og det lille bord for "parfumerede".
Finn Juhls originale akvarel, der viser den røde Television Chair. Foto: Pernille Klemp, Designmuseum Danmark.
Television-stolen blev fremstillet af snedkermester Ludvig Pontoppidan og er kendetegnet ved et cylinderformet ryglæn og en konstruktion i stål, som adskilte sig markant fra tidens danske møbelkunst. Finn Juhls originale akvareltegning, hvor også navnet Television Chair er anført, viser en loungestol i en dristig farvepalet med rødt polster, der oprindeligt var tænkt udført i thaisilke. Foruden de mange anmeldelser inspirerede stolen til en tegneseriestribe af Mogens Juhl i Politiken, hvor netop ryglænet blev karikeret som en tombola.
Sengen fra 1961 har et organisk stel og iøjnefaldende felter, inspireret af Goethes farveteori om den varme og kolde skala.
Finn Juhls interiør skilte sig tydeligt ud i sin samtid. Soveværelset var et ekstravagant, grafisk univers, hvor farver og nye materialekombinationer afspejlede Finn Juhls kreative nysgerrighed og kærlighed til Hanne Wilhelm Hansen.
Det lille Television-bord, der ledsager stolen, viderefører det enkle, grafiske formsprog. De kehlede kanter, der også kendes fra Cocktailbordet, åbner sig elegant mod siderne, og med sin påfaldende lave højde trækker møblet tydelige referencer til japansk æstetik. Ligesom Handskeskabet fremstilles Television-stolen og Television-bordet i kirsebærtræ med stel i bruneret stål og hjul i ubehandlet messing.
Wilhelm Hansen-sengen er det centrale møbel i Hannes Soveværelse. Den skulpturelle konstruktion fremstilles i kirsebærtræ med detaljer i wengé og forener organiske former med et let, svævende udtryk. Som en særlig detalje er sengens sider, hovedgærde samt dråbeformen på fodstykket udsmykket med malede felter – i en farvesætning, der ligesom Handskeskabets skuffer er inspireret af teoretikeren Goethes farveteori.
Set med nutidens blik fremstår Hannes Soveværelse som et af de tydeligste udtryk for Finn Juhls kompromisløse vilje til fornyelse. Frem for at gentage de former, der havde gjort ham berømt, valgte han at udforske nye materialer, farver og måder at indrette hjemmet på. Relanceringen bringer et overset kapitel af hans virke frem i lyset og giver samtidig nyt liv til en dybt personlig fortælling om kærlighed, kreativ frihed og modet til at gå sine egne veje.
