Rum med omtanke: Rini Scherpenisses Amsterdam-lejlighed i to plan
I et karakteristisk byhus langs en af Amsterdams mange kanaler bor Rini Scherpenisse, indehaver af den anerkendte interiør- og designbutik Mobilia.
Rinis hjem breder sig over husets to øverste etager, en rummelig duplexlejlighed, som han har renoveret med sans for materialitet og stemning: mørkt sildebensgulv, skræddersyet køkken med travertinbordplader og en nøje udvalgt blanding af klassikere fra midten af det 20. århundrede. Side om side med ikoner af Charlotte Perriand, Eero Saarinen og Charles og Ray Eames står Finn Juhls Karmstol og Pelikanstol – et hjem, der føles både underspillet og dybt intentionelt.
Rini voksede op i Utrecht og flyttede senere til Amsterdam i forbindelse med arbejde. Hans vej ind i designverdenen var uplanlagt og tog form skridt for skridt. Han begyndte hos IKEA, fortsatte hos Habitat i Storbritannien og søgte derefter en stilling hos Mobilia. Det, der startede som et almindeligt job, udviklede sig hurtigt til en livsretning. Rini viste sig at have talent for at udvælge og sammensætte, og ejeren trak sig gradvist tilbage og gav ham frihed til at udforske og redefinere butikkens identitet.
"Han gav mig plads til at udvikle mig og gøre virksomheden bedre," fortæller Rini. "Jeg kunne sætte en ny retning."
I 2001 overtog han officielt Mobilia – og den egentlige forvandling begyndte. "Butikken havde stort set ikke ændret sig, siden den åbnede i 1975," siger Rini. Han byggede hele rummet om og udvidede sidenhen kollektionen markant, så den nu rummer design fra Danmark, Frankrig, Italien, USA, Canada, New Zealand og Brasilien. Hans rettesnor er klar: tilbyd det, andre ikke har. "Mange butikker viser de samme designs. Jeg ville finde stemmer og værker, man ikke ser overalt."
Rinis fascination af design kan spores tilbage til hans morfar, der var frugthandler, men havde et raffineret blik. "I 1930'erne byggede han et hus i Rotterdam og hyrede en indretningsarkitekt til det. Som barn forstod jeg ikke, hvad det handlede om – men det satte sig fast." Da Rini senere kom ind i branchen, udvidede rejser hans perspektiv. "Jeg besøgte så mange designere rundt om i Europa og opdagede, hvor meget smukt design, der aldrig fandt vej til Holland."
Denne indsigt forklarer også hans beundring for Finn Juhl. "Det, jeg elsker, er, at hans møbler ikke kan masseproduceres," siger han. "De var komplekse og dyre at fremstille – og derfor sjældne. Selv de industrielt producerede modeller fra 1950’erne er stadig unikke. Man ser ikke Finn Juhl overalt – og det er det, der gør dem særlige."
Håndværk er fortsat centralt i Rinis filosofi. "Jeg vælger brands, der stadig producerer i hånden på deres egne fabrikker," siger han, der har set, hvordan outsourcing påvirker kvaliteten. "Mange skandinaviske virksomheder flytter produktionen til Asien. Kvaliteten falder, distributionen bliver rodet, og priserne stiger. Man kan mærke det, når man rører ved møblerne – de bliver mere masseproducerede, mindre taktile, mindre omsorgsfuldt forarbejdede."
Den samme respekt for håndværk og langsommelighed præger Rinis hjem. Det skulpturelle elmetræsbord i spisestuen er for eksempel skabt af en ven, der arbejder med genanvendt træ. "Jeg spurgte, om vi kunne tage det ind i kollektionen," siger Rini med et smil. "Men han sagde: 'Nej, nej – jeg ville kun lave ét, og det er dit.'"
Forklaringen passer til en mand, der har viet sit liv til at opspore det enestående og det meningsfulde – design skabt i hånden, formet med intention og bygget til at holde.
