Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær den første til at modtage seneste nyt om produkter, kommende begivenheder og hvad der sker i Finn Juhls univers.

Tilmeld
Projekter & referencer | Dehns Palæ, København

Indretningen af Dehns Palæ i København

Indretningen af det historiske Dehns Palæ i indre København finder tilbage til københavnerejendommens sjæl. Mørke farvenuancer, naturmaterialer og et udvalg af Finn Juhls eksklusive møbeldesigns fremhæver husets særlige arkitektur, stemning og detaljerigdom. For at komplementere den klassiske ejendoms smukke rum, er der udvalgt arkitekttegnede møbler fra House of Finn Juhl - Onecollection til mange af palæets rum.

Effekterne af lys og skygge er bevidst blevet udnyttet til at understrege forskellige udtryk, særegenheder og stemninger.
Farvepaletten forbliver konsekvent gennem hele bygningen og bruges endda til at skabe små kroge og afgrænsede zoner i rummene.

Dehns Palæ er en bevaringsværdig, klassisk Københavnerejendom beliggende som nabo til Marmorkirken og Amalienborg. Indretningen af ejendommens erhvervslokaler, som i dag huser en dansk filantropisk fond, rammer en nøje afstemt balance mellem bygningens detaljerigdom, historiske arkitektur samt behovene hos en moderne erhvervsarbejdsplads.

Ejendommen er i dag indrettet med åbne kontorlandskaber, lounge, receptionsområde, stillezoner, enkeltmandskontorer og et særligt innovationsrum, der kan indrettes til forskellige formål - bl.a. til gruppearbejde, uformelle møder med sofagrupper, foredrag eller arrangementer med samarbejdspartnere.

Pelikanstolens karakteristiske, bløde og organiske form er som en krop, der holder om kroppen. Man sætter sig og får et venligt kram.
Belysningen er designet specielt til hvert enkelt rum, så lyssætningen passer til rummets specifikke faglige formål.

Hele indretningen er præget af en konsekvent materialeholdning, hvor naturmaterialer som bruneret kobber, natursten, træ, uld og anilinlæder, der alle er materialer som patinerer smukt, går igen i alle rum. Desuden er gardiner, gulvtæpper og polstrede møbler med til at forbedre akustikken og skabe en taktil varme og en imødekommende stemning.

For at komplementere den klassiske ejendoms smukke rum, er der udvalgt arkitekttegnede møbler fra House of Finn Juhl - Onecollection til mange af palæets rum. Blandt andet er den signifikante Council Chair, som er designet af Kasper Salto og Thomas Sigsgaard anvendt i indretningen af kontorets store mødelokale, ligesom at udvalgte Finn Juhl møbler pryder indretningen.

Karmstole på række. Fremstillet i eg og valnød med polstret sæde.

Hans Henrik Sørensen, grundlægger og medejer af House of Finn Juhl - Onecollection, fortæller om møblerne i indretningen:

"For Finn Juhl var det afgørende at få elementerne i en indretning til at interagere og skabe helhed med arkitekturen. Finn Juhl søgte at skabe det såkaldte "Gesamtkunstwerk" [den tyske betegnelse for et kunstværk, hvori flere kunstarter er forenet] og hans møbler klæder både moderne og klassisk arkitektur, fordi de er organiske og naturlige. Det samme gælder Salto & Sigsgaards Council Chair, som blev tegnet til Finn Juhl-salen i FN i New York. I det fornemme Dehns Palæ har ÅrstiderneArkitekter, med en særlig tæft og forståelse for samarbejde, skabt en uprætentiøs og funktionel indretning, der behager både kroppen og sanserne på et meget højt niveau - ja, et rigtigt Gesamtkunstwerk."

I indretningen er der indsat moderne glasvægge på udvalgte placeringer for at afgrænse og opdele møde- og samtalerum. Glasvæggene er udført med en forfinet detaljeringsgrad, der integrerer sig i rummenes arkitektur. På visse glasflader er der arbejdet med afskærmende stoffolier med et poetisk, japansk papirudtryk, der spiller sammen med Finn Juhls gennemførte møbeldesigns."

Belysningen er designet, så den tilpasses til de forskellige rum og arbejdszoner, hvor lys- og skyggeeffekter bevidst fremhæver områdernes forskellige udtryk, skævheder og stemninger.

Glasvæggene er konstrueret med en stor detaljegrad, der spiller sammen med med rummenes arkitektur.
Udforsk møblerne

Finn Juhl modeller i projektet

I indretningen af Dehns Palæ indgår et udvalg af møbler fra Finn Juhl kollektionen. Klik dig igennem alle møblerne nedenfor for at dykke ned i historien bag tilblivelsen af de enkelte modeller og find inspirerende, fængslende billeder sammen med praktisk information om materialer og tilgængelige størrelser.